Hvor skal ansvaret placeres?
Inklusion i Viborg Kommune
Vi har en dreng, som er normalbegavet. Han blev i 2010 diagnosticeret med Tourette+, grundet bla. udadreagerende adfærd.
I 2010 startede vores dreng i 0 klasse på specialskole efter vores eget valg. Årsagen til at vi valgte special, skyldtes sociale udfordringer i børnehaven. Fremadrettet ville vi, så vidt det var muligt, undgå, at vores søn skulle lide yderligere nederlag. Vi var ikke sikre på, at der i det lokale skoletilbud kunne tildeles den støtte/opbakning, som vores søn kunne have brug for, i hans positive udvikling. Det som gjorde os nervøse var, hans de sociale relationer, som støttepædagogen i børnehaven havde formået at få genopbygget, kunne blive ødelagt på ny, hvis ikke der var nok voksentid omkring ham.
Vores søn fik tilbudt at komme på xxxx specialcenter. Han blev tilknytte en klasse med 5 elever, alle med ADHD. Tilbuddet blev nedlagt i 2013 og et nyt blev oprettet på xxxx skole.
Igennem vores søns skoleforløb i specialregi, ca. 2½ år, har han ikke på noget tidspunkt været i trivsel, hvilket viste sig ved konstant skolevægring.
I januar 2014 bad vi om mulighed for at få vores søn på prøve i xxxxskolen, xxxx- afdelingen. Han gav selv udtryk for, at han ønskede at gå i skole med sine venner fra nærmiljøet. Skolepsykologen foretog nødvendige observation mm. og mente som os, at det var relevant at prøve, for at se om det kunne gøre den forskel, der skulle til for at vores søn ikke havde så megen modstand på at komme i skole. Der blev taget kontakt til xxxx- afdelingen og det forudgående arbejde blev sat i gang. Vores søn kom på en 3 måneders prøve med nedsat skoleskema.
Grundet hans manglende skolegang igennem hans første næsten 3 skoleår, havde han naturligvis en udfordringer omkring det faglige. Men den lokale folkeskole havde som os det for øje, trivsel skaber læring.
Skiftet gik over alt forventning. Vores søn sukkede for at komme i skole hele dagen, ligesom sine venner. Det skal siges, at han er et meget socialt barn. Og efter 3 måneder på prøve, blev han optaget på skolen.
Inden skoleledelsen tog stilling til om de kunne tilbyde vores søn fuld optagelse på skolen, blev der afholdt et netværksmøde på børnepsyk, hvor ingen af de tilstedeværende var i tvivl om de udfordringer vores søn, kunne have omkring udadreagerende adfærd.
I dag har vi en dreng, der tager glad i skole hver dag. Hurra for inklusions tanken.
Hans faglighed inden for dansk er fortsat dårlig. I februar 2015 fik daværende afdelingsleder bevilliget Nota/E17 til vores søn. Det er et program, som kan hjælpe med at højne hans læsekundskaber. I foråret 2015 var programmet stadig ikke taget i brug på skolen. Jeg rykkede skolen for at finde noget relevant materiale, som passede til vores søn i slutningen af 3 klasse (2015), jeg rykkede igen i starten af 4 klasse. I januar 2016 rykkede jeg igen, og nu er det endelig blevet sat i gang. Matematik er hans stærke side, hvilket de nåede at spotte på specialcentrene. Frem til 4 klasse viste han ingen udvikling i matematik. Ved national test i 3 kl lå hans præsentation helt i bund. Samme test blev taget i efteråret 2015. Den viste, at han nu ligger middel, dog med positivt udslag på 3 områder, hvor han ligger endnu højere. Det fortæller mig, at han nu er klar til at tage imod læring.
I maj 2015 opstod den første konflikt i skoleregi. Vores søn og nogle andre elever spillede et spil på skolen, inden 1 lektion startede. Eleverne aftalte, at den der tabte, måtte de andre kalde røvhul en hel dag! Vores søn tabte 3 gange, så den erfaring har gjort ham klogere. Men han er frustreret, da timen går i gang. Han sidder og ridser med sin nøgle ned i skolebordet, hvilket han naturligvis bliver bedt om at stoppe med. Da han fortsætter, vælger pædagogen at tage nøglen fra, hvilket får ham til at agere i affekt. Han slår pædagogen. Hun har efterflg. (mellem linjerne) erkendt, at hun konfliktoptrappede i stedet for at nedtrappe. Min søn var ked af det, han havde gjort og undskyldte. Vores søn blev hjemsendt i 3 dage, efterflg. havde vores søn en gang om ugen samtaler med afdelingslederen, indtil hun blev sygemeldt i september eller oktober 2015, herefter blev der ikke fulgt op på tiltaget, som kun varede godt 1 måned.
Til møderne talte afdelingslederen og vores søn om, hvordan det føltes i vores søn, når han handlede så voldsomt. Han satte selv nogle farver på hans følelser, og udfra de farver fandt de frem til nogle strategier, som han skulle handle efter. Eks. er aftalen, at hvis han mærker, at han er ved at blive/gå i sort, så skal han gå væk fra situationen og komme tilbage, når han igen er klar. Tilbagemeldingen fra afdelingslederen var, at det gik rigtig godt. Afdelingslederen foreslog samtidig, at det kunne være relevant at søge og få kommunens læringsteam indover. Her med tanke for deres store faglighed inden for specialområdet, afdelingslederen havde tidligere været en del af teamet. Det indvillige vi naturligvis i.
Den 23.10.2015 blev der afhold netværksmøde med dansklære, matematiklære, pædagog, ppr psykolog, sundhedsplejersken, afdelingsleder, akt og vi forældre. Afdelingslederen fortalte, at grundet episoden med pædagogen havde jeg, moderen, efterlyst ”nysgerrighed på praksis”. Jeg havde tidligere spurgt ind til, om de havde gjort sig nogle tanker om, muligheden for at handle anderledes, hvis en lignende situation opstod. Det var der i første omgang ikke velvilje for, afdelingslederen og pædagogen mente, at de havde gjort det helt rigtige. Hvortil jeg kun kunne svare, at det var jeg da også overbevist om, at de havde, men jeg mente nu, at det ville være relevant, at se på den belyste situationen, og måske så tænke i anderledes handlemåder, for ikke at gøre det samme igen. På et senere tidspunkt, erkendte afdelingslederen at det var relevant. Dette var årsagen til, at akt nu blev hidkaldt.
Under netværksmødet bød alle deltagere ind med deres oplevelse af vores søn. Hele vejen rundt om bordet, blev han næsten skamrost for sin positive sociale adfærd. Her fokuserede de på både de strukturerede situationer, undervisning, samt i de ustrukturerede, frikvarterer. Vores søn opførte sig yderst pænt overfor både de voksne og børnene.
I november får klassen så en ny lære. Vores søn brokker sig ofte over læren, han er streng. En dag kommer knægten så hjem, og fortæller; at læreren er dum! Hans forklaring er, at læreren skulle have sagt til ham, at han da vist hørte til i børnehaven.
Jeg valgte at skrive samme besked til læreren og afdelingslederen, heri beskrev jeg vores søns oplevelse af situationen. Samtidig spurgte jeg læreren, om han havde noget forhåndskendskab til vores drengs udfordringer. Hertil svarede han, at det havde han desværre ikke. Så jeg beskrev det kort. Senere modtager jeg besked fra afdelingslederen, at læreren er orienteret om vores søn via læreteamet.
Hvordan må/skal vi forholde os til dette?
Tirsdag den 8. december bliver jeg ringet op af Mxxxx, lederen på xxxxskolen. Vores søn er løbet fra skolen, efter at han har slået gymnastik læreren.
Baggrunden for episoden er:
Hver tirsdag har klassen kun 1 lektion gymnastik. Den tidligere gymnastiklære havde valgt, at eleverne ikke skulle bruge tid på hverken omklædning eller bad, grundet den korte tid, der var til rådighed. Den ny lære ville det anderledes, fuld respekt for det. Nu skulle elevere klæde om og have bad, hver gang der var gymnastik. Vores søn havde den dag svært ved at overskue omklædning og bad, og valgte derfor at gøre som han plejede, ikke at klæde om og ingen bad. Læreren VILLE have, at vores søn skulle i bad. Han valgte at afspærre vores søn vejen. Drengen fik ikke mulighed for at kunne komme væk fra situationen. Vores søn gik i affekt og slog læreren, hvorefter han løb hjem.
Jeg mener, på INGEN måde, at det er ok, vores søn handler således, men samtidig er jeg også nød til at tage ham i forsvar grundet hans udfordringer. Jeg mener helt personligt, at skolen her burde have taget ansvar og vejledt deres nyansatte lære omkring, hvilke udfordring vores søn har, samt hvilke aftaler der ligger omkring vores søn, for hvordan han kan handle, hvis det bliver svært. I dette tilfælde GÅ VÆK FRA SITUATIONEN, men den mulighed havde drengen ikke, grundet lærerens handling. Igen udløste det en hjemsendelse, fair nok. Men…
Hvis ansvar er det?
Den 11. december 2015 indkaldes der til netværksmøde grundet førnævnte episode. Her deltager AKT fra læringsteamet, som har været ude og observere på klassen i uge 49 og 50. Derudover deltager gymnastiklæreren, dansklæren, matematiklæren, afdelingslederen, pædagogen, skolelederen samt os forældre. Et yderst ubehageligt møde set fra vores vinkel af.
Vi starter som forældre med at fortæller om, hvordan vi oplever vores dreng der hjemme. Og som vi igennem hele forløbet på denne skole, har kunnet fortælle, har vi fortsat en stille og rolig hverdag uden de store udfordringer. Vores søn har mange sociale relationer og har meget ofte legeaftaler. Der kommer flere af eleverne fra klassen hjemme hos os. Selvfølgelig har vi ind imellem konflikter, men langt fra som vi havde før, vores søn startede på xxxx-afdelingen, vi betegner det som tæt på ”normal”. AKT fortæller meget fint omkring vores søn, hun har virkelig set ham nøjagtig som han er, kun et punkt er vi ikke enige. Hun er meget klar i mælet, da hun fortæller, at man ALDRIG MÅ SPÆRRE HAM VEJEN. Hun fortæller også, at børn gør det så godt, som de kan, og der hvor der er nogle udfordringer, som skal løses, er det de voksne som må forsøge at ændre/gøre arbejdet.
Samtidig bemærker hun, at 11 forskellige lærer på én uge, er meget for et barn som vores, men det er det faktisk for flere i klassen. Hun skitsere kort, hvad det næsten i projektet bliver. Jeg ved fra praksis, at AKT er knusende dygtig, men jeg ved også, at det kræver, at personalet vil dét, for det kræver arbejde fra dem for at ændre. Afdelingslederen har tidligere arbejdet inden for dette felt og jeg har en forventning om, at hun derfor ved, hvad det er for et tiltag, hun har tilbudt og sat i gang, derfor bliver jeg noget frustreret, da Mxxxx, lederen vældig arrogant slår til genmæle med flg.:
Der er så et dilemma, idet vi hverken har ressourcerne eller rammerne til dette!
Omkring mit spørgsmål om de modsat rettede svar vedrørende orientering af lærere omkring vores barns udfordringer, er hans svar:
Vi kan jo ikke orienterer alle lærere om alle børnene.
Jeg som mor, bliver nød til på et tidspunkt og sige direkte ind til Mxxxx;
Jeg er nød til at spørge dig Mxxxx, vil du have vores dreng ud af skolen? For det er faktisk den fornemmelse jeg sidder med, ud fra det du siger:
Til det får jeg intet svar. Vi forlader et møde, hvor en del af personalet har fået skabt et billede af et monster og ikke som den 23 oktober, den dejlige dreng som heldigvis fylder billedet mest i dag, dette frustrerer os naturligvis og gør os kede af det. Samtidig forlader vi et møde, med den følelse af, at lederen vil modarbejde, at AKT får det, hun har brug for i arbejdet med at hjælpe vores søn og hele klassen, som har en del udfordringer.
Jeg beder om et møde med AKT, da jeg har brug for at få belyst om min fornemmelse for lederens modarbejdelse af projektet, er noget jeg har grund til.
Dette møde får jeg lige først i januar. Hun fjerner min bekymring og jeg fornemmer, at jeg ikke skal være bekymret. Vi aftaler ny tid, hvor vi skal udfylde skema omkring vores søns kompetencer.
Fredag den 22. januar bliver jeg ringet op af afdelingslederen. Hun vil forberede mig på, at der vil komme en ny dagsorden i vores indbakke vedr. netværksmøde. I dagsordenen vil der stå, at skolen vil anbefale et SE tilbud til vores dreng. Dette skyldtes, at de ikke kan overholde folkeskoleloven i forholdet til vores søn, hvad angår at højne elevernes faglighed. Jeg går i chok, da jeg slet ikke havde nogen fornemmelse af, at det ville komme på tale, slet ikke med det fokus der er omkring inklusion, samt den samtale jeg tidligere havde haft med Akt. Vi har jo hele tiden været af den mening, at vores søn var en solstråle historie hvad inklusion angår. Hvorfor i chok? Det på grund vores manglende forståelse over udmeldingen, idet flere ting talte for, at de udfordringer der var, havde mulighed for at blive løst. AKTs faglighed var kommet inde over, vores søn kommer i skole hver dag, han fungerer godt socialt, vi samarbejder med skolen, der har ”kun” været disse 2 voldsomme episoder, som vi naturligvis helst havde set undgået, men omvendt også mener burde være undgået. Selvfølgelig har der været andet, men intet unormalt for en dreng i den alder, efter min mening (kommende pædagog). Afdelingslederen fortæller samtidigt, at mødet bliver den 2. februar, hvortil jeg straks må erkende, at det ikke er muligt, idet jeg studerer og har et snarlig eksamen, hvorfor jeg ikke kan undvære den forelæsning som ligge den 2. februar. Jeg har studie hver tirsdag, hvor der hver anden tirsdag er forelæsningerne. Afdelingslederen fastholder, at det ikke kan ændres. I løbet af weekenden mailer jeg til vores socialrådgiver, jeg vil sikre mig, om ikke vi har mulighed for at flytte mødet. Mandag får jeg svar tilbage, at naturligvis har vi mulighed for dette. Hun syntes faktisk også, at det er med lidt kort varsel. Så jeg skriver til afdelingslederen, at vi desværre ikke kan den dato, og at jeg har orienteret socialrådgiveren.
Svar tilbage lyder som flg.: Jeg har talt med Mxxxx og læringscenter og dato kan ikke flyttes!
Jeg svarer; desværre så kan vi ikke deltage.
Pludselig kan datoen godt ændres, og vi bliver bedt om at komme med nogle datoer, hvor vi kan deltage. Det er nu på plads, og der bliver netværksmøde på rådhuset fredag den 5. februar kl 14.45.
Samtidig kontakter jeg ppr psykolog, da hun har haft vores søn fra start og derfor er bekendt med hans forhistorie. Jeg får et møde med hende onsdag morgen. Hun udtrykker, som jeg, overraskelse ved denne ”kovending”, samtidig siger hun, at hun til mødet vil være nysgerrig på, hvilke tiltag skolen har gjort for at højne vores søns faglighed. Disse tiltag, mindre grupper eksempelvis, har flere gange været nævnt, men mig bekendt ikke brugt med henblik på vores søn. Umiddelbart kan jeg ikke fortælle, hvilke tiltag skolen har forsøgt.
Psykologen undres samtidig over, at skolen ikke igennem forløbet, ud over hendes pligtdeltagelse for at få bevilliget akt, er blevet kontaktet! Ingen har bedt hende om en ppv endnu eller andet, hun er overhovedet ikke blevet kontaktet skolen i denne forbindelse, ud over den forestående mødeindkaldelsen til netværksmødet.
Torsdag har jeg møde med AKT og afdelingsleder, hvor jeg har mulighed for at komme med alle de spørgsmål jeg måtte have iforhold til skolens forslag om et SE tilbud. Jeg vælger at tage en bekendt med til mødet.
Under mødet:
Spørger jeg blandt mere ind til, om ppr psykolog er med inde over samt med i, hvad der foregår omkring vores søn?
Svaret fra afdelingslederen er: ja ppr psykolog er med inde over.
Jeg fortæller, at jeg undres over denne kovending, idet skolen jo er bekendt med vores søns erfaringer fra specialtilbud, ingen læring grundet mistrivsel. Han har brug for sine venner i nærmiljøet for at trives. Trivsel lig med læring. Han har brug for ”normale” at spejle sig i. Han har brug for nærmiljøet. Han har ikke brug for IGEN, at være den eneste i 4 klasse (og han er den eneste) i en lille by som xxxx, der skal stå udenfor og kigge inde, når der er klasse arrangementer og skolearrangementer, hvor alle HANS venner deltager, men han ikke må, grundet skolens regler, hvordan sidestilles det med INKLUSION?
Men skolens argumentation for at ville ekskludere vores søn, er jo grundet Ikke højnet fagligt!
Nu undres vi som forældre så igen!
Torsdag den 21. januar var vi til forældresamtale, hvor vi bliver vist og fortalt, at han har udviklet sig vældig positivt i matematik. Fra langt under middel, til middel med næsten i top på nogle områder! Han havde lavet testen uden hjælp og på lige fod med de andre elever i klassen. For mig at se, er det at højne sin faglighed.
Relationen til gymnastiklæren er ikke blevet taget hånd om, så siden tirsdagen før jul, hvor konflikten skete, har vores søn været overladt til sig selv, om tirsdagen i en lektion og om onsdagen i 2 lektioner. Vi fik ingen info fra skolen omkring, omkring hvad de ville gøre, iforhold til gymnastik situationen, da vi spurgte til mødet den 11. december. Vi spurgte, hvad de tænkte, om der evt. var mulighed for at pædagogen kunne deltage i en overgangsperiode eller ?? Det eneste svar vi fik, var fra Mxxxx, lederen; det har vi ikke ressourcer til.
Vi sender vores dreng afsted med gymnastiktøj…, men ved fra ham selv, at han ikke kan lide læreren og derfor bliver i klassen, hvor han sidder og tegner.
Jeg har tidligere spurgt ind til, hvordan skolen tænker relationen kan genopbygges.
Jeg skrev til gymnastik læren og spurgte; om han havde noget i tankerne for at få vores søn retur til gymnastik.
Svaret fra gymnastiklæren var; når man har gymnastik skal man klæde om og gå i bad. Har man ikke håndklæde med kan man låne af kammeraterne eller undlade at have gymnastik, dette gælder også for V (vores søn)!
Jeg svarede: at det forstod jeg godt, men jeg var nysgerrig på, hvordan relationen kunne genopbygges? Dertil fik jeg ingen svar.
Afdelingslederen kontaktede mig på et tidspunkt først i januar og fortalte, at relationen var fin igen!
Derfor måtte jeg på mødet også fortælle, at dette jo ikke helt stemte overens, med virkeligheden, idet vores søn sad i klassen, når de andre fra klassen havde gymnastik. Samtidig havde dansklæren til forældresamtalen fortalt, at hun gerne ville, at vores søn kom ud og rørte sig lidt, når han nu havde siddet stille i klassen i de lektioner, hvor de øvrige elever havde gymnastik. Læreren synes, at han kunne have godt af og komme lidt ud og bevæge sig, når de andre kom retur fra gymnastik. Til det kan vi da kun være enige, men måske han synes, det er lidt træls, når nu han allerede havde siddet alene i 2 lektioner.
Tilbage til det omkring relationen til gymnastiklæreren. Afdelingslederen havde tidligere fortalt mig, at relationen imellem gymnastiklæren og vores søn igen var ok, hvortil jeg på dette møde så måtte komme med min undren over, hvorfor vores søn så ikke deltog i gymnastik, men sad alene i klassen. Hertil sagde afdelingslederen, at det omkring relationen var gymnastiklærens egen tilbagemelding, mere vidste hun ikke. Vores søn siger; jeg kan ikke lide ham! Samtidig fortælles jeg så, at der altid er en af afdelingslederen i klassen hos vores søn, når de andre har gymnastik. -Dejligt med noget info! Her fortæller jeg så dansklærens fortælling omkring, tanken for at vores søn kan komme ud og røre sig, og spørger derfor ind til, om det ikke kunne være en mulighed, når nu der var nogen hos vores søn. Kunne denne person, som var i klassen måske gå ud en tur med vores søn, både så han kunne få rørt sig lidt, men måske det også kunne give god anledning til en snak med drengen.
Svaret fra afdelingslederen var: det har vi ikke ressourcer til.
Min bekendte, som deltager på mødet, spørger ind til vigtigheden omkring de sociale relationer. Hun fortæller, at hendes opfattelse via mig, moderen, er at drengen fungerer rigtig godt socialt. Og at hendes holdning til det sociale er yderst vigtigt for at kunne trives. Derfor undres hun over, at der fokuseres så meget på at højne det faglige. Igen, trivsel fremmer læring.
Nu bliver vi pludseligt præsenteret for noget ganske ukendt! Afdelingslederen fortæller, at der er store udfordringer omkring det sociale for vores dreng.
Han er noget udfordret socialt, fortæller afdelingslederen.
Igen noget som vi ikke er blevet oplyst om, samtidig nævnes der 3 konkrete ting, som sættes lig med det dårlige sociale. De 3 nævnte oplevelser finder jeg yderst useriøse, for pludselig at betegne vores søn som, en af de tunge børn inden for emotionelle udfordringer! afdelingslederens udtalelse.
Hvad er årsagen til denne pludselige ændring/udtalelse af vores drengs ellers så positive sociale relationer, udtalt af personalet på mødet den 23. oktober 2015?
Hvis ansvar er det? Er det drengens? Hvad er årsagen til denne ændring på så kort tid?
Der er ingen ændringer i de sociale relationer i fritiden.
For at runde denne lange fortælling fra virkelighedens verden af, kommer vi så til en af de helt store udfordringer for os som forældre. At omgås sandheden!
Min bekendte slutter mødet af med endnu engang at spørge ind til ppr.
Bekendte: Jeg er nysgerrig på, hvilken rolle Ppr har i dette. Kommer de med anbefalinger omkring drengen, har de foreslået nogle tiltage? Er de med inde over og ved hvad der foregår eller hvad?
Afdelingslederens svar: ja Ppr psykolog er inde over, de er velinformeret om alt hvad der foregår.
Mig: det finder jeg yderst tankevækkende, idet jeg i går havde møde med Ppr psykolog. Og jeg er nød til at fortælle dig, at hun var ligeså undrende som jeg over denne udmelding. Det var kommet noget bag på hende, da hun havde modtaget indkaldelse til netværksmøde, grundet fokusområdet SE tilbud. Hun var meget nysgerrig på, hvilke tiltag skolen havde igangsat igennem vores søns skolegang på sødalskolen. Samtidig udtrykte hun undren over, hvorfor skolen ikke havde taget kontakt til hende!
Hvad vil vi med dette?
Vi er nysgerrig på flere forhold:
- Hvilke forventninger/retningslinjer/krav har Viborg kommune til den almene folkeskole i forhold til inklusion?
- Hvilken forventninger/sikkerhed må børn, der bliver forsøgt inkluderet, have til skolen/voksne?
- Hvad kan/må man som forældre forvente sig omkring skole/hjem samarbejde?
- Hvem tager ansvar for at følge op på de indsatser, der anbefales af det tværfaglige team, for at sikre det enkelte barns positive udvikling?
- Hvem kan drages til ansvar for manglende indsats, samt manglende information i vores drengs skolegang på almen skole?
- Hvordan forholder man sig som forældre, når ledelsen åbenlyst omgås sandhed?
- Hvem tager ansvar, når et barn der tidligere fungerede fint socialt, pludselig ændres negativt på 1.5 måned, som xxxxskolen udtaler sig omkring vores søn?
Vi skriver ikke dette, for at vores søn SKAL forblive i skoletilbuddet på xxxxskolen. Det forudgående forløb belyser, at de ikke er faglig dygtige nok til at ville dette. Men vi er blevet noget nysgerrige på, om dette virkeligt er, hvad Viborg kommune forventer sig af xxxxskolen samt de øvrige kommunale folkeskoler i arbejdet omkring inklusion og forældre/skole samarbejde.
Samtidig kan vi da også være lidt bekymret for vores søns fremtidige skolegang.
Iflg. Folkeskoleloven er der undervisningspligt. Hvilke muligheder giver det for vores søn, når det med tydelighed er bevist, at han IKKE kan trives i specialcenter?
Det handler her ikke om hverken personalet eller eleverne på specialskoler, men om vores søns behov for udvikling. Det gavner ham ikke, dagligt at spejle sig i elever ”med særlige behov”, tværtimod forstærkes hans udfordringer. Vi har nu igennem snart 2 år, haft en glad, tryg, harmonisk dreng. Vi har for første gang i hans skoletid, set en dreng i trivsel. Det hverken kan eller vil vi sætte på spil. De tilbud Viborg kommune kan tilbyde børn i specialtilbud xxxx skole, xxxxx og xxxx er alle specialskoler med børn i udfordringer, skoler som vores søn ikke vil kunne profitere positivt af grundet manglende ”normale” rollemodeller at spejle sig i.
Ja han har udfordringer, men med den rette relation og den rette pædagogik er jeg ikke bekymret for, at han nok skal fortsætte sin positive udvikling. Han er jo allerede rigtig godt på vej. Men de 2 episoder, hvor han har handlet i affekt, mener jeg helt bestemt, er de voksnes ansvar, det kan aldrig være hans ansvar. I begge episoderne har de voksne ikke handlet pædagogisk korrekt, set i relation til det kendskab, de havde om vores søn, eller burde have.
Jeg venter spændt, at høre svar på mine spørgsmål.
Nedenstående er skrevet i samråd med forældre, som ønsker at deltage i den undren som vi har i forbindelse med xxxxskolens ageren. De har ikke selv haft overskud eller lyst til at sætte deres navn ved, men har ønsket, at det kom frem.
En elev fra samme klasse med særlige behov, har nu ikke været i skole siden medio september 2015, grundet en uberettiget magtanvendelse på xxxxskolen. Eleven lider af angst. Den uberettiget magtanvendelse udmøntede sig i forbindelse med en konflikt, forårsaget af et andet barn i samme klasse også med særlige behov. Hvad der gør, at det andet barn igennem hele skoleforløbet, har fået lov til at fylde så meget hos de øvrige elever, så de bringer det med hjem som en frustration/irritation, har/er for mange forældre og børn i klassen, også før vores tid, været et stort spørgsmål, som vi ikke vil blande os i, kun oplyse om.
Moderen til barnet, der ikke har været i skole siden september 2015, er som os også blevet mødt med arrogance fra lederen, direkte løgn fra noget af personalet og afslag på sygeundervisning til barnet. Moderen fortæller mig en dag, at hendes barn har udtalt; mor jeg synes, vi skal ringe til kommunen og fortælle, hvordan de behandler børn på xxxx. Det er noget tankevækkende, hvad der ligger til grund for sådan en udtalelse.
Et andet eksempel på ”forældre-skole samarbejde” eller mangel derpå.
Et forældrepar ytrer frustration over, at skolen lover eks. tiltag eller små hensyn til deres barn, som har det lidt svært. Forældrenes opfattelse efterfølgende er, at enten bliver der intet gjort, eller også føler forældrene, at der gøres det modsatte af, hvad der aftales uden forudgående information til forældrene. Lederen Mxxxx benævnes som provokerende på møder med dem uden respekt for, at de sidder til mødet, fordi deres barn har nogle problemer. De er der, fordi de ønsker hjælp/forståelse til/for deres barn. Her kan nævnes et møde, hvor lederen over for forældrene har sagt; ”at de da ikke kan udtale sig om noget som helst, medmindre de kommer og er med i undervisningen, hvilket der selvfølgelig ikke er mulighed for grundet arbejde. Forældrene er af en pædagogisk leder (andet sted fra) blevet anbefalet at flytte deres barn, idet xxxxskolen ikke vil imødekomme barnets behov.
Der er desværre mange af disse små oplevelser fra forældre til ”almindelige” børn på xxxxskolen.
Jeg er udmærket klar over, at dagens forældre ved, hvad de ønsker for deres børn, men det sidste halve år, er flere elever flyttet fra skolen, og flere er på vej. Hvad der ligger til grund for, at der i dag er så flere som er utilfredshed med skolen, kan jeg ikke udtale mig om, men kun istemme, at stemningen igennem det sidste halve år ikke har været den samme positive og rare fornemmelse, som det var indtil sommeren 2015.
Med venlig hilsen
xxxx xxxx
_____________________________________________
HVEM VIL TAGE ANSVAR.
Jeg sendte i januar 2016 B&U en mail omkring xxxxskolens håndtering af inklusion. Jeg har stadig ikke hørt fra jer, og venter stadig svar på mine spørgsmål.
Vores søn har siden februar 2016 haft megen fravær. Han har grundet omstændigheder på skolen følt sig mere og mere ekskluderet og anderledes. Dette resulterede i, at han psykisk fik det rigtig dårligt. Han isolerede sig mere og mere. Det udmundede sig i at han valgte forskellige oplevelser fra, som han tidligere havde elsket og ”gemte” sig på sit værelse med nedrullede gardiner.
Siden december konflikten, har vores søn ikke måtte deltage i gymnastik. Det er naturligvis ærgerligt, da det tidligere var et hans bedste fag. Grundet hans sanse og modulations udfordringer, er han en dreng som har rigtig meget brug for motion/bevægelse, så vi har svært ved at finde forståelse for denne sanktion, men har acceptere stiltiende. Årsagen til sanktioner tænker vi må handle om, at man fra skolens/lærerens side ikke finder, det relevant, at få skabt en positiv relation læren og vores søn imellem. Hvilket for os forældre er noget af det mest afgørende for, at et barn kan trives. Det må dog nævnes, at den nævnte lære stopper til sommer. Samtidig er vi blevet opmærksom på, at der blandt personalet desværre er få andre lærer, som føler sig udfordret i at arbejde med børn med særlige behov, og derfor finder relationsarbejde svært.
Af pædagogiske tiltag skolen satte i gang før det hele eskalerede kan nævnes:Afdelingslederen havde efter sommerferien 2015 startet et pædagogisk forløb op med vores søn, hvor de 1 gang om ugen italesatte/trænede, hvordan vores søn mærkede hans vrede og hvilke handlemuligheder, der var mest hensigtsmæssige for ham. Tilbagemeldingen fra afdelingslederen var, at vores søn tog det til sig og gjorde det godt. Desværre stoppede forløbet efter ganske få uger, idet afdelingslederen blev sygmeldt og senere fik konstateret schelerose.
Samtidig blev den tilknyttede pædagog sygemeldt i en længere periode, fra december til engang i marts, hvor klassen stod uden en støttende pædagog, hvilket udløste ekstra megen uro i timerne. Vores søn måtte i den periode ”sejlede” sin egen sø.
Vores situation er, som i nok allerede har fanget, langt fra løst. Siden vores henvendelse til B&U, har vi følt os stemplet som nogle ”besværlige brokhoveder”. Vi føler, at der forsøges at få ansvaret lagt over på vores familie, hvilket vi ikke finder rimeligt.
-en skrivelse hjem omkring, at vores dreng havde stukket en elev med passer. Afdelingslederen opfordrede os til fremadrettet at sørge for, at vores søn ingen passer havde med i penalhuset!
Jeg konfronterede naturligvis vores dreng omkring episoden, og blev opmærksom på, at han intet ondt havde haft til hensigt, det var ”kun” i sjov. Samtidig kontaktede jeg moderen til det andet barn, for at sikre mig, at alt var som vores søn havde fortalt. Moderen anede intet, men spurgte sin søn. Historien som vi havde fået fortalt, var ens med det andet barns oplevelse, og der var intet voldsomt i episoden.
-en episode hvor vores søn samt 2 andre elever havde fået lov til at blive inde i et frikvarter. Vores søn og en anden dreng havde tegnet på tavlen, den 3 elev, en pige, havde tegnet på vores søns tegning i provokation, dette udløste vrede hos vores søn. Det foldede sig ud, fra vores søn side med vrede-en verbal overhaling (grimt ordvalg).
Denne episode blev håndteret ved, at afdelingslederen senere på dagen, efter vores søn var gået hjem, var gået ind i klassen. Her havde hun til klassens elever fortalt, at der fremadrettet ALTID ville være voksne omkring vores søn, og siden den dag blev frikvartererne inddraget for vores søn. Denne besked fik vi af en elev fra klassen, som besøgte vores søn i weekenden, vi blev ikke orienteret om meddelelsen/ sanktionerne fra afdelingslederen eller andre, kun fra eleven. Ved et tilfælde blev vi opmærksomme på at vores søn fremadrettet skulle være ekskluderet i frikvartererne sammen med en pædagog væk fra de andre elever. Her startede modstanden på skolen for vores søn.
-en skrivelse fra afdelingslederen beskrev, at et hold forældre til en pige i klassen, havde henvendt sig idet pigen var blevet stukket med en blyant i armen af vores søn, og der var blevet hul.
Igen konfronterede jeg vores søn om episoden. Hertil fortalte han, at pigen havde sagt; du tør ikke stikke mig med blyanten!
Til det svarede vores søn; jo det tør jeg da godt, og han stak! Pigen; kan du ikke stikke hårdere? Vores søn; Øh jo det kan jeg da godt, hvorefter han stak hårdere…..Men mor det var jo dumt, jeg ville jo ikke gøre hende ondt! Til det svarede jeg; ja det var dumt, men det var ligeså dumt, at hun opfordrede dig til det!
Jeg beskrev vores søns oplevelse at episoden over for ledelsen, og bad dem tage en snak med pigen, og tilbød samtidig at jeg godt kunne tage kontakt til pigens forældre, hvis de mente det gav mening. Dette afslog ledelsen og vi har ikke hørt mere.
Ved en henvendelse til afdelingslederen omkring, hvilke pædagog vores søn måtte forvente at møde (forudsigelighed) i skolens nye tiltag ift vores søn, efter vinterferen, fik jeg følgende svar;
HUSK det er først om fredagen du får svar!
Det svar undrede mig noget, da det svar for mig, ligger meget langt fra min opfattelse af samarbejde. Ved et senere møde, spurgte jeg ind til, hos hvem jeg måtte søge svar, hvis ikke det kunne vente til fredag…..mit spørgsmål udløste stilhed i en rum tid. Sluttelig tilbød Mxxxx xxxx, at jeg bare kunne kontakte ham. Det har fungeret rigtig fint. Her må jeg tilføje, at Michael efter vores henvendelse, har ændret sig til det positive, desværre stopper han nu 31/5-2016.
I tiden siden har vi haft en ubehagelig oplevelser med PPR souschef Jxxx xxxxx. Jeg er opmærksom og forstående over, hvor ophængt ppr psykologen er og har derfor på trods af 2 henvendelser ikke fået mulighed for at få rådgivning ift de skoleudfordringer, vores søn har mødt. Til vores sidste netværksmøde italesatte jeg dette og efterlyste, om der snart kunne afses tid for en snak med psykologen. Psykologen imødekom os og fortalte, at det kunne hun godt finde tid til nu. Hvortil Jxxxx xxxx vendte sig mod psykologen og sagde: som din chef kan jeg fortælle dig, at det har du ikke ressourcer til!
Hvorefter jeg tillod mig at fortælle ham om mine rettigheder som borger, omkring muligheden for skolerelateret rådgivning ved ppr. Hertil måtte han vedkende, at jeg havde den mulighed. Min fornemmelse er, at Jxxxx xxxx aldrig har mødt vores søn, hvorfor jeg undres over, hvilken rolle han spiller i denne sag.
Vi som forældre er nu tæt på at give efter for den MAGT flere af fagpersonerne har ladet os mærke, efter vores tidligere skrivelse til jer. Vi har ikke på noget tidspunkt følt, at vi er blevet draget ind i nogen form for samarbejde eller hørt ift. vores bekymring for vores søn. I dag ligger der en anmodning om hjemmeundervisning klar til afsendelse. Dette af flere årsager:
- der er desværre personale, som ikke anerkender relationens vigtighed, hvilket gør det meget svært for vores søn, at agerer i. Han er en dreng som scanner personer og han mærker lynhurtigt, om de vil ham eller ej.
- den fremtidige fungerende leder er den afdelingsleder, som vi desværre har mistet tilliden til og der er intet gjort for at få den genskabt. Jeg tillod mig ved sidste netværksmøde, at forhøre mig, omkring, hvordan hun havde det med et fremadrettet samarbejde med os, hvortil hun svarede:
Jeg er professionel, ansat som afdelingsleder på xxxxskolen, xxxx-afdelingen, så det har jeg ikke noget problem med!
- Både lægen og os forældre anbefaler, at vores søn får en lempelig indkøring i skolen efter længere tids fravær, hvilket ikke bliver hørt. Derimod har vi fået mulighed for at vælge: Gør som vi siger og deltag fuldtids efter vores plan, eller vi visiterer jeres søn til et SE tilbud!
Vi forældre mener, vi har et ansvar i at passe på vores søn. Vi ønsker ham ”op og stå igen”, hvilket ikke sker over en nat. Vi er startet med et frikvarter samt 2 lektioner, hvilket fungerer. Vi får ham afsted i skole. Samtidig har vi en forventning om, at skolen herfra må tage ansvar for, at han genfinder tilliden/gejsten/troen på, at han igen kan blive en del af fælleskabet. Men det tager tid. Vores mål er, at han, når vi når sommerferien, er så meget i balance, at han vil være klar til normal skolegang til august. Men hvis ikke skoleledelsen/fagpersonerne bakker op om dette, vil denne inklusion efter vores vurdering slutte som en eksklusion.
Hjemmeundervisning er tiltænkt af 2 grunde.
- for at give vores søn ro til at komme ovenpå og genfinde sine ressourcer/tillid til igen, at kunne magte og ikke mindst komme i trivsel i skolen igen.
- for at vi som forældre kan få mulighed for at finde det rette og blivende skoletilbud for vores søn. Ifald det ender med et specialtilbud, vil vi gøre brug af vores ret til frit skolevalg. Vi har brug for tid til at undersøge, hvilke muligheder der er uden for kommunen, idet Viborg kommune ikke har et specialtilbud, hvor vores søns behov kan opfyldes.
Værdigrundlag for Viborg Kommune.
Mangfoldighed
Ordentlighed
Dygtighed
Jeg finder
Sluttelig vil jeg orientere jer om, at jeg af flere fagpersoner er blevet opfordret til at sende sagen til Ankestyrelse.
______________________________________________________
Hej, så er jeg tilbage som blogger her på siden.
Her min første henvendelse fra februar 2016 og den efterfølgende fra maj 2016.
Status er pt. hjemmeundervisning pr. 1/6 for at give vores søn den ro, han har behov for. Samtidig har vi brug for at undersøge, hvilke muligheder der er udenfor kommune grænsen for et blivende skoletilbud til vores søn.
Vi havde en aftale med ppr fys for sensorisk profil den 31/5 2016, som blev aflyst, hvilket jeg tænker skyldes ppr chef, idet jeg anfægtede deres faglighed, ved at fortælle, de aldrig skulle tvivle på, hvem der var ekspert på vores søn, MIG!
Vi har pt selv betalt for en ny og opdateret wisc test (7000,- kr), på trods af at eksperter anbefaler ny wisc hvert andet år, vores var fra 2010. Et betalt forløb af egen lomme for privat ergo terapeut på 5.000,- kr. Tirsdag har jeg møde med privat socialrådgiver til 1000,- kr i timen i kampen for at få skolen til at tage ansvar for vores drengs pludselige mistrivsel.
En skolechef som vil besvare mine spørgsmål på et møde, hvilket jeg ikke ønsker, idet jeg vil have svar på skrift. Kommunen er velvidende om at hvis de ekskluderer vores søn til special igen, bliver det udenfor kommune grænsen.
Udfra aktindsigt får jeg fornemmelse af, at vi ikke vil samarbejde. Men det er sgu svært, når tilliden er forsvundet grundet afdelingslederens omgående med sandheden... uhyggeligt at hun fra 1/6 skal varetage lederstillingen på skolen.
_______________________________________________
