________________________________________________________________________
Redaktion
Hvordan sikre man sit barns bedste, når rammerne og vilkår er urimelige?
Det forventes, at vi tager vores barns tarv og forvalter den godt. Selvfølgelig! Er det ikke også det mest sanssynlige, hvis vi skal se på det med helt almindelige menneske øjne?
Men kan vi?
Hvordan skal vi få vores børn til at trives i skoen uden rette inklusion? Hvordan skal vi få dem til at trives hjemme, efter en alt for belastende dag.
Nogle får hjælp og støtte af PPR, andre familier kan slet ikke få dem ind over deres sager, fordi skolen bliver ved at rapportere, at de ikke ser udfordringerne. Forældre har dog ret til selv at henvende sig. Vær godt forberedt og kræv din ret.
Når familierne ikke får den fornødne hjælp i starten, vil barnet mistrives mere og mere, og forældrene kan på sidelinjen stå og se deres barn blive mere og mere ødelagt.
Sager på sager ødelægger vores følsomme familier, fordi ingen ser dem rigtigt. Børnene sendes i udredninger på børne psykiatisk afdelinger, og selvom de kommer ud med diagnoser og forklaringer på deres mistrivsel, og hvad der skal til for, at få dem til at fungere i skolen, så er der bestemt ingen garanti for, at der vil blive sat den fornødne støtte på barnet. Mange oplever i stedet støtte i hjemmet istedet, og så kan ingen forstå, at barnet ikke profitere ved det.
Hvor svært er det at forstå, at støtten skal være den barnet har brug for?!
Når de gode resultater udebliver, ser det ud som om familien har haft den støtte og det dermed må være familien der ikke er samarbejdsvillig eller til at rette op på. Børnene har stadig de samme udfordringer, og med tiden får de flere og flere. De stresses helt unødigt.
Sagerne ender med trusler om anbringelser. Først truer forvaltningen med en tvangs anbringelse, og så går de med til en frivilligt, allernådigst skal det se ud som. Glem dog ikke, at det er en måde at omgås loven, for på den måde, kan de anbringe uden begrundelsen er i orden eller tungtvejende nok.
Skal man så indgå en frivillig anbringelse?
Det kan man kun selv afgøre. Reelt bør man ikke indgå en frivillig anbringelse, hvis man ikke er enig. For en frivillig anbringelse er det samme som, at man tilkendegiver at barnet har det bedst ved at blive anbragt. Og vi VED jo godt, at vores særligt sensitive børn har det bedst hjemme, og at adskillelse kan skade. Omvendt må vi også tænke på hvordan sagerne rent faktisk kører. Hvis loven blev overholdt, ville vi ikke have noget som helst at frygte, tværtimod faktisk, for så skulle vi have den støtte til barnet og evt familien, som loven foreskriver.
Det er et penge spørgsmål, og hvilke kasser der betaler.
Støtte i hjem og skole koster af kommune kassen, det samme gør en frivillig anbringelse, men kan de få vendt deres beviser og omformuleret og manipuleret sagen helt ud i tovene, så kan de tvangs anbringe, og få refusion fra staten.
Hvad tror du selv de vælger?
Vi er mange der i alt for langt tid har troet at Danmark er en retsstat, hvor vi betaler vores skat, og får den fornødne hjælp. Men lige i vores sager ville det være langt billigere, at betale for støtten end kører disse lange og tunge sager ofte over mange år. De slider familierne op. De familier som har krav på støtte til et barn med særlige behov, men i stedet får endnu mere at se til. For slet ikke at tale om den økonomiske situation man sætter familierne i. De må ofte selv betalt for dygtige faglærte til at føre deres sag, imod dem som faktisk burde hjælpe familierne i første omgang. Advokater og private socialrådgivere har aldrig haft mere at lave end nu. Familierne ruineres, for at få den hjælp, som systemet burde yde, og som de allerede har betalt til via skatten.
Hvordan skal familierne så indgå disse anbringelser?
Ved en frivillig, vil der i mange tilfælde være bedre samværs ordninger, selvom det burde være det samme, når det er en tvangsmæssig.
Der kan laves "frivillige" anbringelser i begrænsede perioder, med hjemgivelses dato.
Vær dog opmærksom på, at de kan trække hjemgivelsen i op til 6 måneder efter hjemgivelses datoen. De gør det gerne, det er en måde at forlænge anbringelsen uden ny sagsbehandling. De bruger også gerne det røde kort, og truer når hjemgivelsen er nær, familien endnu engang. Barnet er opsat på at komme hjem og glæder sig til dette vanvid endelig er overstået, men så indstiller de igen til tvangsanbringelse. Det er en måde at få deres vilje gennemført, på den ene eller anden måde. En måde at gennemføre en anbringelse, når beviserne er yders tynde eller helt fraværende.
Fordelen ved en frivillig, er at du altid kan trække dit samtykke tilbage, men så står I bare i samme situation igen. Trussel om tvangs anbringelse.
Fordelen ved en tvangsmæssig anbringelse er, at sagen prøves højere oppe, og det er nye øjne og der sidder et udvalg. Men stik dig ikke blår i øjnene. De er så sammenspiste, at meget få sager vindes der. De læner sig op af forvaltningens indstilling og grove sagsbehandlinger med sagsfejl og ulovligheder.
Vinder kommunen, og du skal til at anke, så er der lang ventetid i Ankestyrelsen. I alt den tid med kolosal lang ventetid er barnet anbragt, til stor skade for barnet.
Så hvad der er rigtigt at vælge, når I bliver truet med anbringelse, er kun jer selv der kan vælge, men husk det er et penge spørgsmål. Det er ikke alle advokater der er upartisk. Vælg ALDRIG en advokat fra den liste, der udleveres fra kommunen. Husk du har ret til en § 54 støtte person, i nogle kommuner er de desværre ansat i selv samme kommunen, som I er oppe imod. Tror ikke lige de er neutrale. Der sker så mange ulovligheder i B&U området, at man tror det er løgn, indtil man har set dem med egne øjne.
Når du skal gebærde dig rundt i dette vanvid, så er det svært, for vi sensitive er meget regelret, og tror ofte det bedste om andre. Vi fanges i disse sager, fordi vi kender ikke til, at misligeholde aftaler eller dolke folk ned bagfra. Men du skal være helt obs. på, at du her forhandler med kriminelle. De bryder loven konstant. For dem er det bare et arbejde. For dig er det din kærlighed, dit barn, som er i klemme, i et vanvittig apparat, hvor andre mener, at de er de bedste til at varetage barnets tarv, og du kan se dit barn lider skade i disse magtsyge hænder.
Hvordan forhandler man og laver aftaler med kriminelle?
Jeg ved det ikke. Det er en tung sort og ugennemsigtig sky, de siger et og arbejder på noget helt andet. Du kan overholde alle aftale, og være lige vidt. de vil kun, hvad de selv vil.
