HUSK AT RETTE FEJL STRAKS

Mamma

I går fik jeg den besked, at jeg med det samme, skulle lave rettelser til de fejl, der står i journaler. Gab!, hvordan skal jeg dog nå det oveni alt det nye der skal forberedes også? Det er jo hele journaler der er forkerte! Ufatteligt, hvilke sygdomme jeg pludselig er blevet tilføjet, ja faktisk er hele familiens sygdomme nu pludselig sat på mine skuldre. Og så er der alt det andet der heller ikke passer. Udtalelser jeg skulle være kommet med, ting jeg skulle have afvist, ting jeg skulle være informeret om. Stort set alt er fejlagtigt. Jeg hentede en journal for en måneds tid siden, den var så fyldt med fejl, at det var få linjer der var rigtige. Jeg har ikke orket at skrive den om og sende til dem. I går hentede jeg en ny, halvdelen er fejlagtig. Trættende!

Jeg husker da sagen startede, og en socialrådgiver havde lavet en §50 bag min ryg, og allerede var begyndt inden hun overhovedet havde mødt mig, eller jeg vidste at der var en underretning fra en skole. Fejt! - og ulovligt forøvrigt. Denne sag blev jeg først bekendt med efter at have søgt agt indsigt i flere måneder (fristen var dengang 10 dage), Da jeg endelig blev bevidst om hvad der foregik, og fik en kopi af underretningen blev der klaget. Vi fik ny sagsbehandler som skulle rette op på den. Til alle de rettelser var hendes kommentar "Jamen det er jo nærmest hele sagen, det gør vi ikke", og det blev den heller ikke. Den har til gengæld ligget til grund for alt videre forløb. Den vil for evigt ligge og vil aldrig blive rettet. Jeg føler mig bagtalt og nedgjort, det vil selv efter min død være en plet på min forældre rolle, uanset at jeg senere får oprejsning.

Hvorfor kan forvaltninger i den grad lave injurier uden, det har den fjerneste konsekvens for de som laver dem?