© VORES BØRNS TRIVSEL
Da Mette Frederiksen stillede op til folketingsvalget, udnævnte hun sig som "Børnenes Statsminister". Hun fremlagde et mål om at tvangsfjerne op mod 50.000 børn, i modsætning til de ca. 14.000 der har været de seneste år.
Mange jublede. Endelig var der nogen som turde gøre det. Jubelen hang selvfølgelig sammen med, at vi alle gerne vil hjælpe udsatte og sårbare børn, og for nogle vil det være væk fra deres familie.
Det er jo ikke vores børn tænkte de fleste nok. Det er de andres. Dem som ikke kan passe ordentligt på deres børn, og så fortjener de heller ikke at have dem.
Vi der allerede havde sager pga. vores børn med funktionsnedsættelse blev meget bekymrede for de udmeldinger. Tvang fører sjældent noget godt med sig, og selvom børn lever i dysfunktion er det ikke altid bedre at fjerne dem. Hele familien skal hjælpes på fode. Når børn fjernes flytter man ofte problemet, for der er ikke uden omkostninger at være et anbragt barn. Det giver for rigtig mange traumer, og tidligere anbragte får ikke samme muligheder i voksen livet, som andre. De har lavere uddannelse, nogle mangler helt folkeskolens afgangsprøve, og en del kommer i kedeligt selskab og kommer ud i et misbrug.
Nu har Mette Frederiksen lagt kortene på bordet. Sammen med de mange flere tvangsfjernelser ønsker hun også flere bortadoptioner - ved tvang fra fødslen. Allerede i svangerskabet skal det kunne besluttes at tvangs-bortadoptere det ufødte barn, så det undgår en midlertidig pleje. Baby kan derfor fjernes lige fra fødsel og overdrages til de ventende adoptiv familier. Med andre ord, de biologiske forældre får ikke en chance for at vise deres forældre evner.
Det er kun de i de værste tilfælde.
Mon dog?
Sagsbehandlingen i Danmark er så fejlbehæftet, at vi egentlig ikke kan kalde os en retsstat. Den er tilfældig og styret af kommunernes økonomi. Den familie der kan beholde sine børn i den ene kommune, for frataget deres i en anden kommune selvom årsagen er den samme. Forøvrigt skal ingenting bevises mere, det skal blot sansynliggøres.
Anbringelses området er styret af penge, der skifter hænder og giver mange arbejdspladser. Kommunerne er ikke kompetente nok til at vurdere de børn med handicap og andre funktionsnedsættelser. Det ses allerede tydeligt i vores sager.
Ankestyrelsen omgjorde i 2019 over 50% af børne handicap sagerne. Oveni er der flere skyggetal. Bl.a. de mange familier der ikke har overskud til at køre en ankesag, dem som ikke har fået afgørelsen og vejledning i deres klage ret, og dem som taber til trods for, at alle papirer bakker forældrene op.
Børnesagerne er komplekse. Det er ikke bare gode og dårlige forældre. Det er ikke kun 2 kasser at sortere i
Alle skal behandles ordentligt.
Hvis vi fortsat skal kunne kalde Danmark for en retsstat kræver det at loven overholdes, og retssikkerhed gælder alle. Ikke kun de udvalgte. Dem som Staten har parkeret i OK kassen.
Nu skal børnene høres og inddrages. Det skal har de skulle i forvejen, blev det bare kun, hvis de havde samme holdning til forældrene som familie afdelingen. Var de ikke enige, blev de ikke hørt. Er forældrene ikke enige med familie afdelingen, så er de usamarbejds villige og mangler mentaliserings evne. Selvom mange der bruger ordet i deres papirer ikke ved, hvad ordet dækker. Det er et meget brugt ord, hvis man vil stille andre udenfor i deres eget og deres børns liv.
Mange af de tiltag var der allerede, men blev ikke brugt. Det var ikke loven der var noget galt med, som sådan, det er forvaltningen af den. Elastik paragraffer, der kan drejes stort som man vil, det handler bare om lidt kreativitet.
Hvis ikke der bliver set på autorisation til sagsbehandlere, retssikkerhed, bevisførelse og Ankestytelsens blåstemplinger, så vil vi kun se endnu flere grove fejlsager. Sager som vores. Vi kan ikke engang sige åbent at vi har eller har haft tvangsanbragt barn, for straks for vi at vide, at i Danmark fjerner man ikke børn uden en rigtig god grund, så hvad har vi gjort mod vores børn? Hvilket misbrug har vi? Slog vi?
Vi lærte at tie.
Nu vil andre familier som os, der har børn med handicap eller anden funktions nedsættelse opleve de samme svigt og overgreb fra kommune og stat. Nu er vi pludselig blevet til familier med sårbare og udsatte børn, der skal holdes ekstra øje med.
Skyd først og spørg senere.
De mange underretninger sider løst i børnehaver og skoler. Nogle sender underretning uden at have talt med forældrene eller forsøgt at finde løsninger selv. Fejlagtigt tror se fleste at en underretning hjælper, men i langt de fleste tilfælde bliver der bare snebolden der starter en lavine.
Det har været sådan, at en tvangsanbringelse kun var sidste løsning, når der havde været forebyggende indsats. Med Børnene Først loven, vil anbringelse være en forebyggende indsats i sig selv, og altså noget man hurtigere kan sætte i værk. Det er blevet brugt ulovligt i årevis, med Børnene Først bliver det lovligt.
Vidste du, at der ikke er bevisførelse, vidner og nævninge i Byretten i en børnesag? Ellers ved du der nu, og du kan sikkert selv regne udfaldet ud.
Det er en skræmmende fremtid for børnefamilier her i landet, især for familier som os, der har børn med funktionsnedsættelse.
//ADM.Team.VBT ©
STØT meget gerne Borgerforslaget FORVALTNINGSDOMSTOL NU. Brug 2 minutter sammen med dit NemID, og du vil være med til at komme i mål med de 50.000 stemmer, det behøves for at få forslaget taget op i Folketinget.
Del gerne via knappen herunder
👇
