- Redaktionen -
Ved gennemgangen, af det materiale vi modtog tidligere i dag, må vi simpelthen fare i "blækhuset" eller i det her tilfælde, til tasterne.
I det materiale vi fik tilsendt var nemlig nogle links til en pjece hos Københavns kommune, til et barn i en anbringelses sag. Nu er det tilfældigvis sådan, at en af sidens familier lige netop nu står i sådan en sag, - og lige netop i København.
Når vi læser denne pjece, og ser barnets rettigheder sort på hvidt, ja SÅ grimmes vi. For hvordan kan kommunen skrive en sådan pjece og så handle stik imod deres egne ord?
Vi vælger at dele en del af pjecen, den del, der omhandler den tvangsmæssige anbringelse. Derfor er der et hop i numre. I selve teksten vil vi kommentere den aktuelle sag.
Tvang (i modsætning til samtykke) serviceloven 58 Der kan træffes beslutning om tvangsmæssig anbringelse, hvis der pga. forhold i hjemmet er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnet eller skade på barnets/den unges sundhed eller udvikling. (Der er på ingen som helst måde, fare for barnet i den aktuelle sag. Forældrene er yderst kompetente og løfter opgaven godt. Barnet er tryg og glad hjemme, hvilket barnet også fortæller sagsbehandler om og om igen, udviklingen er ikke rykket pga tidligere offentlige overgreb, med tilhørende traumer deraf) En tvangsmæssig anbringelse kan finde sted, selvom der ikke først har været iværksat andre foranstaltninger, hvis der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses, mens barnet eller den unge fortsat er i hjemmet. (Barnet manglede rette skoletilbud, og behøvede ikke støtte i hjemmet for at trives, ydermere er det ikke begrundet belyst, at barnet IKKE skulle trives hverken hjemme eller i skolen) Anbringelsen finder sted af hensyn til barnets ret til beskyttelse, (Beskyttelsen ville ligge i fred fra forvaltningen) dvs. den fornødne omsorg og pleje. (Barnet har den største omsorg, kærlighed og forståelse i hjemmet) Der kræves en væsentlig grundigere dokumentation, information og redegørelse ved beslutning om anbringelse uden samtykke. (Der forefindes ingen dokumentation eller redegørelse) Kommunalbestyrelsen skal tilbyde dem, der har part i en sag om tvangsmæssige foranstaltninger advokatbistand. Advokatbistanden er vederlagsfri. (Ca 4-6 timer, så det er udelukkende til at møde i B&U) Valg af advokat er op til den berørte part at bestemme. Tilbuddet gælder indehaveren/haverne af forældremyndigheden og den unge (over 15 år). (Ups over 12 år, skal barnet have sin egen udover forældrenes) Når anbringelsen sker uden samtykke, medfører det en række forskelle i sagsgangen, bl.a. hvem der har bemyndigelse til at træffe beslutning.
De væsentligste er:
1. kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes beslutning om indstilling til tvangsmæssig anbringelse, sørge for en grundig vejledning af indehaveren af forældremyndigheden, så han eller hun får kendskab til, hvilke andre muligheder for hjælp, der kan gøres brug af med dennes medvirken (Igen en ups'er, det skete ikke)
2. når børn og unge-udvalget træffer afgørelse, skal der altid tages hensyn til genbehandlingsfristen. Genbehandlingsfristen er et år, hvis barnet ikke har været anbragt det seneste år. Fristen er to år, hvis barnet er eller for nylig har været anbragt inden for det seneste år
3. forvaltningen kan ikke selv træffe tvangsmæssige beslutninger den kan alene indstille til udvalget
4. inden afgørelse om tvangsmæssig foranstaltning træffes, skal kommunalbestyrelsen gøre indehaveren af forældremyndigheden eller den unge over 15 år bekendt med retten til at se sagens akter og retten til at udtale sig (partshøring)
5. kommunalbestyrelsen skal tilbyde indehaveren af forældremyndigheden og den unge, som er fyldt 15 år, gratis advokatbistand under en sag om tvangsmæssig foranstaltning 12 13 ORDLISTE hvad betyder ordene?
13 Aktindsigt
Du har ret til at se din journal, når du er moden nok til at forstå, hvad der står i din journal. (Hvem skal afgøre det? - Og et kæmpe problem med en sagsbehandler, som mener at barnet ikke må inddrages i sin egen sag!) Du har altid ret til at se din journal, når du er fyldt 15 år. Anbringelse/anbringelsessted Du anbringes (flyttes til) et andet sted end hjemme, fordi kommunen vurderer, at du og din familie har behov for særlig støtte. (Hvilken støtte,familien kunne godt selv, - og forøvrigt har forvaltningen IKKE sat støtte ind, men kun opbevaring væk fra forældrene.) I din handleplan (Hvilken handleplan?) står der, hvorfor du ikke kan bo hjemme. Du kan også tale med din sagsbehandler om det. (Sagsbehandler kan ikke redegøre for det overfor barnet) Ankestyrelsen Ankestyrelsen er øverste klageinstans på velfærdsområdet. Den tager sig bl.a. af klager over afgørelser om anbringelse, som er truffet uden samtykke. Se også hjemmesiden Bisidder En voksen eller en ung over 15 år, som kan støtte dig, og som du kan tale med og tage med til møder. Alle børn og unge har ret til at have en bisidder med til møder. Det er en, de selv vælger. Kun hvis væsentlige ting taler imod, kan kommunen nægte at vedkommende deltager i møderne. Din bisidder kan være med til at støtte dig og gøre dig tryg ved møder med kommunen. Bisidderen må ikke fortælle det, du fortæller, til andre heller ikke til kommunen (tavshedspligt) (Husk af afvise deres egen kollega). Det Sociale Nævn Behandler klager om frivillige anbringelser/foranstaltninger. I første omgang er det dog din sagsbehandler, din mor og/eller far skal klage til og han eller hun tager stilling til, om kommunen vil holde fast i den afgørelse, I klager over. Det er Ankestyrelsen som tager sig af klager over anbringelser, som din mor og/eller far ikke har sagt ja til (givet samtykke til). Døgninstitution Børnene bor sammen med andre børn på døgninstitution, hvor der er tilknyttet faste pædagoger og andet personale. Nogle døgninstitutioner har sin egen interne skole andre steder går børnene i den almindelige folkeskole. FN s Konvention om Barnets Rettigheder I Børnekonventionen står bl.a., at staten skal hjælpe og give omsorg til børn, som ikke bor hos deres forældre. Nogle gange kan det bedste være, at barnet kommer i en plejefamilie eller på et socialpædagogisk opholdssted eller en døgninstitution. Kommunen skal altid tage særlige hensyn til barnets behov og særlige forhold, når de vælger det sted, barnet skal anbringes. (Alligevel vælger kommunen, at gå direkte imod psykiatriens, lægens, barnets og forældrenes ønsker) Det gælder også for eksempel etniske, religiøse, kulturelle og sproglige forhold. FN s Konvention om Barnets Rettigheder gælder for alle børn under 18 år.
14 Handleplan
I serviceloven 140 står, at i en handleplan skal det fremgå, hvilket problem der skal løses (Igen, hvilken handleplan?), og hvordan problemet skal løses. Handleplanen bygger på 50 undersøgelsen (? 4 år gammel og forfejlet, §50, uden de rette punkter, hverken skoledelen, familiedelen og det sundhedsmæssige - diagnoser, er med i den undersøgelse), og der skal være både mål og delmål beskrevet i forhold til disse punkter: (? igen ingen mål, hverken mål eller delmål) 1) udvikling og adfærd 2) familieforhold 3) skoleforhold 4) sundhedsforhold 5) fritid og venskaber og 6) andre relevante forhold ( Ingen af punkterne var med i den tidligere §50, og det er de stadig ikke) Stk. 6 siger, at der også skal stå, hvor længe man regner med, indsatsen skal vare. (igen, ikke nævnt!) Når der er tale om anbringelse, skal der også stå, hvordan familien kan hjælpes, (findes ikke, behøves jo trods alt heller ikke, men det er vel et mål for kommunen må vi formode?) mens barnet bor ude, eller hvordan familien kan få støtte, når barnet flytter hjem igen. Kontaktperson En person, som barnet eller den unge er tryg ved, og som kan støtte barnet personligt f.eks. i de situationer, hvor forældre eller andre voksne ikke kan opfylde barnets behov for kontakt. Serviceloven 52, stk. 3, nr. 7 og vejledningens pkt Netværksgrupper Mødesteder for anbragte børn og unge findes i en del byer. Her kan man møde andre børn og unge, der har oplevet noget af det sammen som én selv og snakke med dem om at være anbragt. Spørg din sagsbehandler eller de voksne, hvor du bor, hvad der findes i nærheden af dig. Netværksplejefamilie (Netværkspleje afviser de) Du bor hos en familie, du i forvejen kender det kan være noget familie eller andre voksne, du kender godt. Opfølgning Senest tre måneder efter, at du er flyttet hjemmefra, skal der følges op med dine forældre, sagsbehandleren, en eller flere voksne fra stedet, hvor du bor og med dig. Her skal I tale om, hvordan det er gået hvordan du har det, og om noget skal ændres. Der skal mindst holdes opfølgning én gang om året, mens du er anbragt. Ofte er det dog flere gange om året det bestemmer sagsbehandleren og anbringelsesstedet. Du har ret til at tale alene med din sagsbehandler, før der er opfølgning. (Hos sin fjende? Det er sagsbehandler der er årsagen til barnets manglende udvikling og ro) Plejefamilie Du bor hos en familie, som måske selv har børn eller andre plejebørn; måske er du det eneste barn i familien. Du bliver en del af familiens liv og hverdag. (Og det er lige netop det barnet ikke ønsker!) For at blive plejefamilie skal plejeforældrene gennem en uddannelse, (Er det nu 4 eller 6 dages kursus?) og de skal godkendes til at have plejebørn boende. (Ups det med pleje tilladelse er før svipset, med traumer til følge) Det kan sagsbehandleren fortælle dig mere om. (Barnet kan ikke engang få en forklaring på, hvorfor sagsbehandler har valgt at fjerne det fra hjemmet)
Når en sag skal for Børne og unge udvalget til en tvangsmæssig fjernelse fra sine trygge forældre, så SKAL sagen være belyst, sådan at B&U kan træffe det retssikkerhedsmæssige valg for barnet og dets fremtid. En tvangs anbringelse er den absolut største indgriben i et barns og families liv. Så bør man virkelig have gjort sit arbejde ordentligt.
Hvad skal vi sige til dette? Hvad tænker I? Vores bedste bud er, at den sags mishandler burde have sine skolepenge igen eller tage hele uddannelsen om! - som man siger det må være en OMMER!!!
http://docplayer.dk/9128646-Det-har-du-ret-til-til-boern-og-unge-13-17-aar-som-skal-anbringes-er-eller-har-vaeret-anbragt.html
OPDATERING:
Ankestyrelsen blåstemplede kommunens afgørelse på trods af de mange sagsbehandlingsfejl, som de også påpegede, at kommunen skulle rette op på. Men barnet blev ikke hjemgivet.
Senere blåstemplede Byretten Ankestyrelsens afgørelse trods de mange lovbrud.
Det er ganske enkelt en skandale.
Det er en skolesag!
