Den
firkantede kasse
Da jeg
blev født, fik jeg en lille firkantet kasse
Jeg
fik af vide, at den skulle jeg være i
Jeg
sagde intet
Men
tænkte – hvordan skal jeg kunne være i den?
Så kom
jeg i dagpleje og kassen blev pakket væk
Jeg
voksede og blev vind og skæv
Men
det gjorde ikke noget sagde de
For
det gjorde mig kun mere spændende som person
Efter
3 dejlige og skøre år kom jeg i børnehave
Her
blev kassen taget frem igen
Nu
skulle jeg pludselig passe ned i den igen
Jeg
sagde intet
Men
tænkte – der kan jeg umuligt være
Børnehaven
var sjov men hård
Det
var nærmest umuligt for mig at passe ned i den kasse
Jeg og
kassen passede bare ikke sammen
Jeg
prøvede flere gange
Men
det var ligesom at kassen ikke rigtig voksede som jeg gjorde
Så kom
skoletiden og jeg fik en ny kasse i hånden
Den
skal du passe ned i fik jeg af vide
Jamen
den er jo firkantet og det er jeg ikke
Forsøgte
jeg at sige
Så må
du blive firkantet var svaret
Jeg
sukkede
De
næste 10 år var både gode – sjove –spændende
Men
også hårde
For
det var ligesom den der kasse gjorde alt for at gøre livet surt for mig
De
ville så gerne have mig ned i den firkantede kasse
Men
mit kringlede sind kunne ikke være der
Skolen
var slut
De
havde ihærdigt prøvet at få mig til at passe ind
Ind i
deres lille firkantede kasse
Men
det lykkes ikke
Nu
følte jeg mig udenfor
Forkert
Jeg
passede ikke ind
Jeg
gav dog ikke op
For
jeg vidste
At ude
i denne verden fuld af firkantede kasser
Der var
folk som mig
Folk
med kringlede hjerner
Der
ligesom mig ikke passede ind
Jeg
satte mig for at finde dem
Og ved
I hvad?
Der er
langt flere kringlede hjerner derude end man umiddelbart skulle tro.
