torsdag den 3. april 2025

LÆSERBREV: VORES BØRN ER MERE VÆRD

 Læserbrev 3. april 2025


“Hvis I ikke kan se, at der er noget galt, så burde I ikke have den position, I har – for vores børn er mere værd”


I Danmark bryster vi os af, at alle børn skal have lige muligheder. Men hvad sker der, når det barn ikke passer ind? Når det har diagnoser, usynlige behov eller mistrives bag facaden? Så sker der… ingenting. Ikke forebyggelse. Ikke støtte. Ikke tillid. I stedet starter mistro, udskydelse og kontrol.


Vi siger, vi har et velfærdssystem. Men jeg ser et system, hvor forældre bliver straffet for at bede om hjælp. Hvor kommunen bærer hele regningen for forebyggelse – og derfor venter, til det er for sent.


Et system der afholder kommunerne fra at forebygge


Forebyggelse er ikke gratis. Og det er kommunerne, der betaler. Familiebehandling, støtte i hjemmet, specialpædagogik – alt det, der kunne hjælpe i tide – det skal kommunen selv finansiere. Først når barnet er i alvorlig mistrivsel, og det handler om anbringelse eller specialinstitution, træder staten til.


Resultatet? Kommunen straffes for at hjælpe for tidligt og belønnes for at vente. Det er ikke bare uretfærdigt. Det er livsødelæggende for de børn, det rammer.


Når hjælpen først kommer efter skaden


Min datter har nu fem diagnoser. Ikke én. Fem. Det burde ingen børn have, før de bliver set. Men vi blev ikke mødt i tide. Kommunen troede ikke, der var noget. Jeg blev mødt med sætninger som:


“Hun virker jo glad.”

“Det er nok dig, der overdriver.”

“Du gør hende syg.”


Men det var ikke mig. Det var ikke opdragelsen. Det var et barn i mistrivsel, som blev overset. For når man beder om hjælp, bliver blikket ofte vendt væk fra barnet – og rettet mod forælderen.


Vi bliver gjort til problemet – ikke en del af løsningen


Jeg har selv diagnoser. ADHD. Periodisk depression. PTSD. Det bruger de imod mig. Jeg har optaget samtaler, fordi det, de siger, ikke bliver skrevet ned. Når jeg beder om hjælp, bliver det vendt til:


“Hvis du fortsætter, må vi kigge på dine forældrekompetencer.”


Sådan siger man det ikke i journalen. Der står bare, at jeg blev “vejledt”. Men vi ved, hvad der bliver sagt. Vi hører det. Vi mærker det. Og mange trækker sig. De tør ikke kæmpe, for de er bange for at miste deres børn.


Men jeg trak mig ikke. Jeg blev ved. Og nu står det på skrift: Min datter var i mistrivsel. Jeg havde ret. Alligevel er jeg stadig bange. For hvad sker der næste gang, de ser mit navn?


Når kommunen vælger den forkerte “hjælp”


De tilbød os familiebehandling. Det sagde jeg nej til – jeg bad dem vente, indtil udredningen var færdig. De lyttede ikke. Nu har vi en familiebehandler, som ikke ved noget om ADHD eller autisme – og det var netop det, vi havde brug for.


For når man arbejder med en familie, hvor en person er neurodivergent, bliver det umuligt at skabe forståelse, hvis ikke den fagperson ved, hvad det betyder. Vi reagerer ikke som alle andre. Vi tolker anderledes. Vi kommunikerer anderledes. Vi har brug for struktur, tydelighed og tryghed – ikke generaliseringer og standardløsninger.


Men det er, som om ingen har sat sig ind i det. Det er, som om begrebet neurodivergent ikke engang er en del af deres værktøjskasse.


Hvad hulen – det ord, neurodivergent – det har jeg også selv været nødt til at lære.

Det var ikke et ord, jeg voksede op med. Men det er en virkelighed, jeg lever i.


Vi bad ikke om mirakler. Vi bad bare om, at nogen forstod os – og mødte os dér, hvor vi er. Ikke med mistro, men med viden.


De siger, det er vores ansvar – men de fratager os redskaberne


Når vi som forældre beder om hjælp, bliver vi ikke mødt med støtte. Vi bliver mødt med skyld. I journalerne står det sort på hvidt: “Det er et forældreansvar.”


Da jeg søgte støtte til, at min søn med særlige behov kunne deltage i en spejderlejr, fik jeg beskeden:


“Det er forældrenes ansvar at kunne hjælpe børnene.”


Som om det ikke er det, jeg prøver. Som om jeg ikke allerede er på grænsen. Det, jeg bad om, var ikke luksus. Det var ikke en ekstravagant ferie. Det var et barns mulighed for at være med – på lige fod.


Men i stedet for hjælp, bliver vi mødt med formaninger:


“Man skal ikke bare søge, fordi man kan.”


Som om vi søger for sjov. Som om vi har tid og kræfter til at udfylde skemaer og klage over afslag, hvis vi ikke mente det alvorligt. Og mens fokus bliver rettet mod os – vores diagnoser, vores fejl, vores måde at kommunikere på – så mister systemet blikket for det vigtigste: barnet.


Hvis I ikke kan se, at der er noget galt, så burde I ikke have den position, I har.

For vores børn er mere værd.


Når man klager – bliver man selv sagen


Hvis du vælger at anke en afgørelse, starter noget nyt: Du bliver selv sagen.


I stedet for at forholde sig til dit barns behov, begynder kommunen at lede efter fejl i det, du har sagt, gjort eller undladt. Du bliver gransket. Ikke for at finde løsninger – men for at finde noget at afvise dig på.


Når du klager, bliver du registreret som “problematisk”. De noterer, at du ansøger for ofte. At du refererer til lovgivning. At du fremstår kritisk. 


Pludselig handler sagen ikke om dit barn længere – men om dig.


Og det er netop dét, der skræmmer så mange forældre til tavshed. For systemet siger det ikke direkte – men vi ved det godt:


Hvis du larmer for meget, finder vi noget på dig.


En mur af tavshed – og frygten for at tale


Mange forældre er tavse. Ikke fordi de ikke har noget at sige – men fordi de er bange. De samles i private grupper, bag lukkede døre. Tusindvis af mennesker med samme historier. De tør ikke dele dem offentligt, for hvad sker der, hvis kommunen ser det?


“Den forkerte sagsbehandler kan ødelægge alt for en familie.”


Det ved vi. Vi lever det.


De siger, vi er en byrde, når vi beder om hjælp. At vi overbebyrder systemet. Men vi beder kun om, at vores børn ikke skal bære det, vi selv blev ladt alene med.


Vi bliver ikke hørt, fordi vi ikke passer ind. Vi tænker måske lidt mere firkantet. Vi har måske mere brug for klarhed. Men vi er ikke dumme. Vi ved, hvad vi ser. Vi ved, når vores børn ikke trives. Og vi ved, hvornår nogen prøver at tale os ned.


“De sparkede, mens jeg lå ned. Men jeg rejste mig. Jeg rejser mig altid.”


Alligevel spørger jeg mig selv…


…skal jeg gå ud med navn? Eller beskytte mig selv?


Jeg ved, at hvis det her kommer ud, vil nogen læse min sag med nye øjne. Lede efter fejl. Fordi jeg sagde fra. Fordi jeg satte spørgsmålstegn ved en familiebehandler, der ikke havde de rette kompetencer. Fordi jeg ikke bøjede nakken.


Men jeg kan ikke mere. Jeg kan ikke tie, når så mange familier lider i stilhed. Jeg kan ikke lade stå til, når mit barn er blevet en statistik, en “sag”, et overset barn med fem diagnoser.


En stemme i mængden – men ikke længere tavs.




Læserbrev sendt til Vores Børns Trivsel

lørdag den 23. september 2023

FØRST DA FAMILIEN SØGTE ØKONOMISK AKTINDSIGT, GAV DET EN FORSTÅELSE AF SAGENS OMFANG.

 © VORES BØRNS TRIVSEL


Det kunne være interessant at hører, hvor mange af vores følgere, som har søgt økonomisk aktindsigt i jeres barns handicapsag på kommunen.


I en af de sager vi har fulgt gennem mange år, kom det frem i økonomiske akter, at kommunen havde betalt for støtte i hjemmet. 1 år med 5 timer om ugen. Mere end 1 år med 10 timer om ugen. Der var bare det, at familien ikke havde brug for støtte i hjemmet, og heller ikke havde den person i hjemmet. Personen var bisidder/tovholder på møderne skole/kommune/hjem.

Det var en skole relateret sag i forhold til special klasse/ behandlingsskole.


Ud af det blå tvangsanbringes barnet, og hele vejen igennem retssystemet i flere år, ville Ankestyrelsen ikke hjemgive til et hjem, som havde haft så massiv støtte i hjemmet, uden at barnet havde fået det bedre, tiltrods for at den unge fik det dårligere og dårligere som anbragt, så meget at det var et spørgsmål om overlevelse. 

Psykiatrien advarede gennem alle årene, om de  belastninger den unge fik flere og flere af direkte pga. anbringelse og savnet til sin familie, som den unge ikke så i flere år. Samvær var sat op på en både den unge ikke kunne overse. (Overvåget 1 time om måneden). Samværet gik imod akut institutionens anbefalinger, som anbefalede mindst 3 samvær om ugen af flere timers varighed, og uden overvågning/støttet). I tiden på akut institution var man begyndt med samvær som indebar overnatning hjemme. Det havde gået rigtig godt.

Uden forudgående dialog, men med et pludseligt indfald fra kommunen side, blev det fjernet efter anbefaling fra VISO, som må have fået udleveret forkerte oplysninger. For VISO beskrev de samvær som var et helt år tidligere, og meget dårlige pga. overvågning.


I et helt år var den unge anbragt på en akut institution, mens der udarbejdes de undersøgelser, som skulle have været klaret INDEN man skrider til anbringelse.

To af de mange manglende undersøgeser  stod en psykolog for. Psykologen som udarbejdede BFU og FKU, konkluderede at det ville skade barnet at være fortsat anbragt. På det tidspunkt, 8 måneder inde i en anbringelse uden forudgående undersøgelser eller forebyggende indsats, sad den unge stadig på en akut institution uden faglig viden indenfor diagnoser.

Efter mere end et år på akut institution, som gjorde deres bedste, blev den unge overflyttet til et opholdssted, som ikke havde fået de rigtige oplysninger om den unges støtte behov. I følge kommunen, havde den unge ingen støtte behov. Barnet var sund og rask i deres optik, selvom der lå flere udredninger, som viste et helt andet billede. Det var fremstillet som om det bare var forældrene, som ikke havde forældre evne. Altså en social sag, og ikke en handicap sag som det var. 

Opholdsstedet (Et VISO opholdssted) kunne ikke løfte opgaven, da de indså, hvad de havde sagt ja til. Men alt handler om penge og ikke menneskerne. I stedet for at opsige aftalen beholdt stedet den unge i knapt 3 år med begrundelsen "Velanbragt" i alle status.


Barnet endte i fuld skolevægring fordi det mistede behandlingsskolen, da kommunen valgte at anbringe mere end 100 km væk. Så skulle barnet bare fungere i alm. folkeskole igen.


Hvordan kan nogen faglig vurdering gå så grueligt galt?


Vil en anbringelse få alle diagnoser til at forsvinde?


Det skal samtidig nævnes, at B&U havde gjort opmærksom på, at forvaltningen skulle sørge for at anbringelsessted blev indenfor nærområdet af behandlingsskolen, da det var barnets holdepunkt nu, og at der var gode beskrivelser fra skolen.


Ved at have indskrevet den person som pædagogisk støtte til barnet, fremstod sagen nu som om, at der var givet forebyggende indsats, det havde ikke hjulpet, og så kunne man skride til en tvangsfjernelse. Deri blev forældrene erklæret uegnede, og til ikke at have profiteret af den megen støtte, - altså ingen udviklings potentiale.


I følge loven må der først anbringes, når alle muligheder for at blive i hjemmet er udtømte.


Det var derfor at familien ikke forstod, hvorfor kommunens familie forvaltning kunne tvangsfjernet barnet, for de havde ikke haft forebyggende indsats, som det hedder. Det var åbenbart også derfor de tabte i alle retsinstanser selvom sagen var klar. Der skal hjemgives, hvis barnet ikke profitere af anbringelsen. Her var det tydeligt at anbringelsen kun gjorde det værre. Det gav en forklaring på, hvorfor kommunen kunne gå imod alle lægelige vurderinger og lade en ung sidde i så voldsom mistrivsel og direkte misrøgt. Det kunne uanset hvad ikke gå værre hjemme.


Kommunen holdt fast i den sædvanlige vending.

"Vi vurdere at der er åbenbart risiko for barnets trivsel og udvikling i hjemmet."

Det var tydeligt for enhver - udover kommunen og retsvæsen, at der var åbenbar risiko for barnets trivsel og udvikling som anbragt.

Det er en af de mest grimme sager vi har været vidne til.


Alle kunne stå på sidelinjen, kæmpe som vanvittige for den unge, men samtidig se den unge få det dårligere og dårligere.


Det er nok også en af de sager vi har kendskab til, som har haft kontakt med flest hjælpe organisationer kendte som ukendte og instanser, uden det gav noget som helst positivt for deres sag. 

Selvom familien betalte private socialrådgivere, gav det ingenting. Ingen vidste det samme som forvaltningen trods adskillige aktindsigter.

Der var 7 advokater ind over som barnets advokat og 3 indover som forældrenes. Tvangsanbringelsen tog ca. 4.5 år. Uden samvær i ca. 3. år. Hele sagen tog  9 år, og handlede om rette skoletilbud. Handle  kommunen var Københavns. kommune.


ALLE TILSYN SVIGTEDE!

Sagen var et fuldstændigt myndigheds overgreb på en ung med mange diagnoser, som bare ønskede at være hjemme.


Artiklen kan deles via knappen DEL


(c) VORES BØRNS TRIVSEL 

//ADMIN.TEAM.VBT


#ADHD #Kronisksygdom #Angst #Autime? #Belastningsteaktion #Separationsangst #Fejlanbringelse #Skolesag #Økonomiskakindsigt #Bedrageri #Dokumentfalsk #Københavnskommune

fredag den 22. september 2023

ER DER OVERHOVEDET ET GRUNDLAG FOR EN VOLDSOM TVANGSANBRINGELSE PÅ DISSE UNDERSØGELSER, SOM REELT IKKE ER UDFØRT

 © VORES BØRNS TRIVSEL


ANBRINGELSESSAG:


Fundet i en kommentar på siden:

Tillykke FN's Børnekonvention 


Det er "Tillykke FN's Børnekonvention" der står for besvarelsen herunder.


..........


Ja, det er et ualmindeligt godt spørgsmål, der principielt bør prøves ved en domstol. Vi er kommet i besiddelse af en anden afgørelse fra Ankestyrelsen, hvor næsten alt er gået galt i kommunens sagsbehandling. Men Ankestyrelsen fastholder alligevel B&U udvalgets afgørelse. 


"Ankestyrelsen er således kommet frem til samme resultat som børn og unge-udvalget 


MEN: 

- Kommunen skal træffe en ny afgørelse om anbringelsessted (fejl nr. 1 – ret væsentlig må man sige)!!


- Kommunen skal træffe en ny afgørelse om tilrettelæggelse af samværet mellem XXX og XXX (ikke engang samvær mellem barn og forældre har kommunen været i stand til at fastsætte til gavn for barnet jf. barnets reform)!!


- Kommunen skal supplere handleplanen for XXX. (Handleplanerne var heller ikke fyldestgørende udarbejdet)


- Kommunen skal udarbejde en handleplan for XXX. (Plus, der mangler en handleplan for forældrene)!! 


- Kommunen skal supplere den børnefaglige undersøgelse af XXX med inddragelse af VISO ekspertise. (ret væsentlig)


- Kommunen skal gennemføre den supplerende undersøgelse, før der træffes afgørelse om anbringelsessted (udtryk for manglende tillid til kommunens faglige dømmekraft)


Stort set ALT er således gået galt for den pågældende kommune, men alligevel fastholder Ankestyrelsen anbringelsen af barnet baseret på mangelfulde undersøgelser eller endnu ikke udarbejdede undersøgelser. 



Retssikkerheden for børn og forældre i Danmark er ikke-eksisterende!



#Handicapsag #Enmillionstemmer

#Børnmedhandicap #ADHD #Angst 

KOMMUNENS FAMILIE FORVALTNING MANGLER DE KOMPETANCER, DER BEHØVES FOR AT FORVALTE HANDICAP SAGER

 © VORES BØRNS TRIVSEL


Eftersom kommunernes familieafdelinger ikke er stand til at adskille en handicapsag fra en socialsag, så burde der i alle sager være PPR på.


Hvis man absolut vil anbringe et barn eller unge og tage dem fra alt i deres liv, så gør det i det mindste ordentligt. Med rette papirer og med en værdighed for familien og barnet.


Mindst mulig indgribende, det ændres i fremtiden til at der hurtigt kan springes direkte til anbringelse. Det gør de allerede, men fra 2024 bliver det lovligt. Mange flere børn skal anbringes i følge Mette Frederiksen, og vi kan se hvor stigningen er. Det er børn med psykiske udfordringer, skole mistrivsel, skolevægring, angst, ADHD, autisme ol.


Hvis man nu absolut vil fjerne børn, som har det bedst hjemme, så anbring dem i det mindste steder med høj faglighed indenfor disse diagnoser.


Hvis man absolut vil anbringe børn og unge, som har det bedst hjemme, så sørg i det mindste for ordentlige samvær, hver uge, af flere timer, og ikke overvåget, for forældrene er ikke farlige. De skal gerne hjem i weekenden, deltage i familie fester, jul og fødselsdage. De skal ikke ekskluderes fra hele deres egnede netværk, hvor de føler sig trygge.


Hvis man vil anbringe børn og unge, som har det bedst hjemme, så sørg i det mindste for, at barnet kommer til regelmæssig tandlæge, bøjle tandpleje og læge besøg, behandling mm.


Hvis man endelig vil anbringe et barn som har det bedst hjemme, så sørg for en ordentlig skolegang, og ikke bare en lærer der kommer en time om ugen. 


Hvis man vil anbringe et barn som har det bedst hjemme, så sørg for at gøre det bedre end hjemmet, som blev vurderet uegnet. 


Mange børn med psykiske diagnoser ender i forfærdelige tvangsanbringelser, hvor alle instanser dækker over hinandens fejl.


Indrøm de fejl vurderinger, og hjemgiv med støtte til familien og det barn, som kommunen har ødelagt.


Anbringelser skal være til for bedre trivsel, ikke dårligere som det ses nu. 


Beskyt vores børn mod myndigheds overgreb. Deres barndom og liv er i spil.

 ©//ADM.TEAM.VBT.

#Undskyldvierher #Handicapsager #Børnehandicap #Enmillionstemmer #familiefremmedførelse

#fejpåfejl

#Tvangsanbringelseafbørnmedfunktionsnedsættelse

#Tvangsanbringelseafbørnmedsærligebehov

#Forvaltningsdomstolnu

#VoresBørnsTrivsel

UNGE MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE, ANBRINGES PÅ SÆRLIGT SIKREDE INSTITUTIONER SAMMEN MED KRIMINELLE MED DOM

 © VORES BØRNS TRIVSEL


Er det virkelig den rigtige måde at behandle unge med funktionsnedsættelse på. De som har det svært nok med deres diagnoser.


Tænker ingen at det kun forværre?


Vi har kendskab til flere sager, hvor sagsforløbet har været så grotesk, at det virker som om kommunen bare tænker løsninger op, som var det "kaniner op af en hat". Måske virker det eller det? Tænker de måske. Jo flere "kaninløsninger" der er i en sag, jo mere tydelig bliver forvaltningens inkompetente.


Hvis anbringelse trækker ud og den unge har fået voldsomme belastninger, så kan man da spærre dem inde, på vilkår der syntes at værre dårligere end almindelige fængsler for voksne.


Må børnene komme udenfor institutionen - Nej


Må børnene få besøg - Nej


Må børnene have mobil og ringe til familien - Nej ikke altid.


Må børnene have overvågede telefon samtaler med forældrene. - Nej ikke altid.


Vi skal i de her handicap sager huske på, at det er helt almindelige familier uden nogen former for vold, misbrug eller misrøgt af nogen art. Det er familier som fik et barn med en psykisk diagnose.


Vi behandler altså sårbare børn, som burde støttes og gives behandling, som forbrydere.


DET ER IKKE OKAY!


© // ADM.TEAM.VBT.


#Anbringelseafbørnmedhandicapogdiagnose

#enmillionstemmer

#børnmedhandicapogdiagnose

#børn

søndag den 27. marts 2022

SKYGGETAL LÆGGER ET SLØR OVER DET REELLE OFFENTLIGE OMSORGSSVIGT I BØRNEHANDICAP SAGER.

 © VORES BØRNS TRIVSEL





Det lyder slemt nok endda, men tallet er langt højere. Da der er et stort skyggetal. ☹️


1) Ankestyrelsen går i folkemunde som "Blåstemplings centralen" fordi de ofte blot godkender kommunens fejl, og dermed lovliggøre kommunes ulovlige afgørelse.


2) Mange børnehandicap sager er fordrejet fra en støtte sag vedr. handicap, til en tvangsfjernelse sag. Handicappet er taget ud af sagen, og den er fabrikeret og forfalsket til alt muligt andet, fx mistrivsel i hjemmet. Det er der flere årsager til. Bl.a manglende PPR, manglende viden omkring barnets handicap, forråelse og refusion fra staten ved anbringelser. Altså er handicap sagen ikke en handicap sag mere, men en anbringelse sag, og er ikke med i statistikken. Denne form for sager er både Astrid Krag og Mette Frederiksen blevet gjort bekendt med, men alligevel ønsker de bare flere anbragt. 

Tvangsfjernelse omgøres næsten aldrig i retssystemet.


3) De mange forældre som enten ikke har fået anke muligheden oplyst eller som simpelthen ikke har kræfterne til at kæmpe for retfærdig behandling mere. De er kørt trætte af kommunernes ulovlige sagsbehandling.


Tallet her i artiklen er derfor kun toppen af isbjerget. Et langt højere tal ligger skjult.


https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/sygt/9186869


//ADM.TEAM.VBT© 

VORES BØRNS TRIVSEL

#Ankestyrelsen

#Børnehandicap

fredag den 25. marts 2022

VI ER MANGE FAMILIER, DER KIGGER LANGT EFTER PPR - MEGET LANGT!


©VORES BØRNS TRIVSEL



Vi kæmper for vores børns trivsel. Vi kæmper med skoler, kommuner og PPR. Mange kæmper forgæves.

Vi har demonstreret for flere pædagoger i børnehaven og mindre klasser i skolen. Nu går det modsat.

Nu kan vi i TV se, at der tales om at skolerne har PPR, så de ukrainske børn kan blive godt hjulpet på vej. 

Jamen er det ikke fantastisk?!

Alt det der kan stables på benene, hurtigt og effektivt, for dem som kommer udefra, mens kommuner og stat vender det blinde øje til de mange danske familier, der har børn med diagnoser, handicap eller andre særlige behov, og lader dem i stikken. De børn, de danske børn med special behov kommer bare bagerst i køen - igen.

Det er forfærdeligt, det som de ukrainske børn oplever, men det er bare som om at vi aldrig har den samme omsorg for vores lands børn.

Familier som har børn med særlige behov her i landet, forsøger alle mulige instanser for at få hjælp. Hverken Red Barnet, Børns Vilkår, ministre eller borgmestre rundt om i landet, løfter en finger for danske børn.

Mistrives danske børn, kan det alene skyldes hjemmet i følge Astrid Krag og Mette Frederiksen. Derfor fjernes de hellere end at støtte dem.

En dag må en statsminister ud og undskylde for kommunalt omsorgssvigt og stats overgreb på de mange børn med "børnehandicap sager".

Der kommer en dag, hvor regnskabet gøres op og en generation der blev glemt og gemt, må modtage oprejsning og erstatninger.


//ANN © VORES BØRNS TRIVSEL

fredag den 25. juni 2021

"DIGT UDEN NAVN" AF MARLENE SOMMER

© Marlene Sommer


Mit “Digt uden Navn”:


Så menneskelig var Maslow, et geni helt i top

han tegned' en trekant og sagde: 

"Hvis fred du vil ha, da må krig høre op

Dernæst kan du spise og elske og le

og skrive historier om alt der skal ske"


Så vi gik i gang med at stoppe al krig

for at spise og elske og le

Og vi skrev historier, så vi ku' bli' fri

om jobs vi sku' ha', og de børn der sku' se

alt det som der nok ville ske. 


Historien blev skrevet med helt andre ord

end alt hvad du selv kendte til

Og alt hvad du troede du skulle som mor

det blev til en rejse med tog til et sted

hvor du kigger ud, mens de andre er med


Vi træner lidt telepati af en art

hvor det som du gætter er godt 

du gætter det halve, så du er ret smart 

og snart er du Master i telepati

så sart og så følsom, som den du kan li'


Fra denne her verden der kigger du til

de folk som du husker fra før 

Familier med tid til alt det de vil 

Men ringer du hjem til dit eget folk

så får du nok brug for en tolk


Så du er lidt sær begge steder, for hvem

kan dele sig tværs gennem to

forskellige verdener med én dør på klem

hvor lyset det kommer i farver på tråde

forbinder to verdener på bedst mulig måde


Men hver nat da tager vi sammen afsted

på rejse hvor alting har farver

I rummet derude - der finder vi fred

der blir vi genier i vor egen verden 

hvor intet gir mening - undtagen vor færden 


Marlene Sommer, mor til et barn med Klinefelter syndrom.


VBT - Vores Børns Trivsel siger tak for tilladelse til, at dele dette meget smukke og sigende digt.


søndag den 20. juni 2021

NÅR CHIKANE BLIVER TIL DIREKTE ONDSKAB

 © VORES BØRNS TRIVSEL




I Oktober 2018 skrev vi om en familie i København, som var udsat for chikane, af familie afdelingen. 

Nu har vi modtaget en opdatering. Vi er nærmest i chok. Vi ville lade chokket falde lidt til ro inden vi skrev, men så kom det næste med en voldsomhed, at vi må ud med det nu.


Når en handicapsag forvaltes som en socialsag, går det for alvor galt.

Den unge pige, som blev tvangsfjernet pga. fejlagtige vurderinger og fastlåste holdninger, har stadig ikke modtaget behandling for den sygdom, der startede hele sagen. Yderligere 2 år har den unge pige været holdt fra sin familie og veninder. Ren opbevaring. Hun har boet i skrald og omsorgssvigt på en institution. De sidste 2 år var de ikke i stand til at sørge for at hun fik dagligt mad og væske. Det måtte hendes mor sørge for.


Den unge pige stikker af i efteråret 2020. Hun finder en hun kan være hos. Kommunen og denne laver aftale om, at hun kan bo der. I øvrigt en enlig mor, med anbragt barn. Moderen skal godkende det, men har dårligt et valg. Det er der eller en institution, der ikke engang kan sørge for mad. 

Det går bedre nogle uger, men så kører det skævt der også. Den unge pige har så mange traumer, at det kræver krise behandling, som ikke bevilges.

Da den unge igen trues med politi og med at blive kørt tilbage til den døgn institution, som ikke kunne sørge for det mest basale, stikker hun af igen og går under jorden hos en fremmed. I de år som anbragt, har det handlet om overlevelse.

Efter nogle uger bliver den unge akut hjemgivet, da familie afdelingen ikke vil komme i klemme ved at have en ung tvangsanbragt, de ikke aner hvor er.


Moderen søger et familie ophold med tilknyttede psykologer. De har ikke set hinanden i 2.5 år. Den unge pige er meget skadet og behøver psykolog. Dette afslås. 

Den unge pige tør ikke tage hjem pga. kommunen og i flere måneder efter hjemgivelsen lever hun stadig i skjul.


Løsning bliver dyrt for moderen.


Den unge tør kun rykke videre, hvis det stadig er i skjul for familie afdelingen og dens mange grove overgreb.

Moderen køber en campingvogn og får 3 måneder efter hjemgivelsen endelig sin datter at se igen. I 3 år har de ikke set hinanden. Glæden er stor for hele familien. Skadernes omfang viser sig dog hurtigt. Kommunen mener at de støtter nok ved at have sat nogle telefon samtaler ind med det tidligere opholds sted. 


Pigen burde være hjulpet i psykiatrien, men et meget regidt system svigter familien. Moderen må nu selv betale for psykolog/psykoterapeut.


Gennem de næste måneder går det op og ned. Moderen er på i døgndrift både som mor og som behandler. Efter 4 måneder begynder fremgangen at være stabil med små skridt, som den unge pige kan rumme.


Men så kom der endnu en underretning.


Københavns familie afdeling møder op med formands beslutning om endnu en tvangs fjernelse og rensagelse, som om det er en kriminel familie. Politiet har de også med. Den unge pige bliver så skræmt, at hun stikker af ud af vinduet. Hun tager flugten ind i en skov. Hun fare vild, og bliver først fundet 7 timer senere flere km væk. Bange, forvirret, forrevet og i chok.

Hun kan ikke gå ind i campingvognen, da kommunen og politiet har rodet rundt i deres ting. Det er for grænse overskridende. Familien får ly hos nogle andre campister, som desværre kontaktede politiet.

Den unge pige blev midt om natten kørt til en sikret døgn institution og låst inde. Institutionen huser kriminelle anbragte.

Hun blev ikke tilset af læge inden, hvilket var påkrævet, pigens tilstand taget i betragtning.


Igen er familien skilt ad. Det ser ud til at være familie afdelingens eneste mål. At relations afvikle. I dag er al kontakt taget mellem en omsorgsfuld mor og hendes tryghedssøgende datter.

Det er brud på både Børnekonventionen og Menneskerettighederne.


Sådan behandler Københavns Kommune en unge pige med funktions nedsættelse, angst og mulig autisme.


Den sidste sagsbehandler, der har set pigen var i 2017. De næste 3 sagsbehandlere og lederen har aldrig mødt den unge pige. De danner deres holdninger udfra papirer fra andre, der heller aldrig har mødt hende.


Det er en familie, hvis eneste brøde er, at deres barn har et handicap.


Vi er mange, der har fulgt familien i mange år. Vi er slet ikke i tvivl om, at de bør modtage en kæmpe erstatning, for ødelagt familieliv, offentligt omsorgssvigt og direkte overgreb og chikane.


Familie afdelingen har trukket et spor af ødelæggelse efter sig. Det bør kompenseres stort. De tabte år får familien aldrig igen, men den økonomiske ruin bør dækkes, ligesom svie og smerte.

Vi kan i akterne ikke finde dokumenterede faglige vurderinger. Ingen journalføring eller grundlaget for at anbringe i første omgang, - alligevel har både Ankestyrelsen og Byret givet kommunen medhold.


Den 17 åriges eget ønske om være hjemme, inddrages ikke. Det er ellers en milepæl i udspillet "Børnene først" at børnenes egne ønsker skal vægtes højt.


Det er en skandale!



//Rigmor


Læs vores tidligere artikel 👇

https://voresboernstrivsel.blogspot.com/2018/10/familie-udsttes-for-grov-chikane-af.html

© VBT - Vores Børns Trivsel

mandag den 17. maj 2021

TRIGGERWARNING AF KARINA BUNDGAARD

 © Karina Bundgaard



TRIGGERWARNING


Din hjerne reagerer, før du ved, du har læst beskeden i e-boks


Borgermøde på X vej d. XX.XX.XXXX kl. XX.


Men det er ikke det, din hjerne har læst! Din hjerne har læst DOMMEDAG.

For din hjerne ved hvad emnet, på dette tilsyneladende uskyldige borgermøde, er; Børnefaglig undersøgelse på dit barn, fordi du har været så optimistisk, at ansøge om en indsats til dit barn. En indsats dine samarbejdspartnere – deriblandt fagpersoner - har bakket dig op i. 


Men din hjerne har allerede erfaring med at tro ”alt nok skal gå”. Din hjerne ved af bitter erfaring, at du ikke har råd til at tro ”alt nok skal gå”. Den går i kamp-mode.

Informationer er sendt ud til samtlige af kroppens receptorer. Dato er memoreret og vigtigst af alt: Der er afsendt bestillinger på ammunition ud i alle geledder. Hormoner gør sig klar til kamp. Træner – marcherer i række og geled. ”Gevær ved fod”!


Men… der er god tid… du opdager ikke (helt) den indre revolution. Du gør, hvad hjernen åbenlyst dikterer. Finder dokumentation for alt det du mener. Sagsakter, beskrivelser, VISO rapport. Hvem underbygger det åbenbare? Hvem har været så forudseende, at de har beskrevet det, så alle kan læse og forstå – uden at lade tvivlen komme til selv den største tvivler. Det er den ydre ammunition. 


Dagen oprinder. Du ved du er klar, men tror ikke på det. Du forsøger at narre din krop med beroligende teknikker, du har lært dig selv hen ad vejen. Men din hjerne er smart!! Den lader sig ikke narre. Du kan altid regne med den. Den er din trofaste ven, der ikke svigter dig på så vigtig en dag. Din hjerne fordeler tropperne til samtlige bastioner. Hormoner iklædt kampuniform.


 – Du skal på toilettet. Ikke bare den ene gang. Din hjerne gør din krop klar. 


Til mødet har du masken på. Du smiler. Dine øjne søger kontakten. Du undgår at lægge armene over kors. Din stemme er blød og dæmpet. Måske kan du lade en sætning ledsages af en lille latter. Du hører dig selv krænge private beretninger ud, som man ellers holder inden for familiens sluttede kreds. Men din hjerne er med dig og spørger dig, lydløst, om du er sikker på, dit barn matcher hele persongalleriet fra Ole Lund Kirkegaards forfatterskab?  Du holder en pause. Drikker af det vand du selv havde med. Forudseende. Erfarent. Du kikker på uret. Tiden er gået, men snakken fortsætter. Din hjerne råber nu til dig: UD. Lydløst.


Du tror du har fri. Kan trække vejret. Efterlade den sårede hær, der kæmpede trofast ved din side de sidste mange timer. Før. Under. Og nu også efter. For din hjerne slipper dig ikke her. Du skal efterbearbejde. Evaluere. Havde din chef kaldt det. Hvis du stadig havde én. Nu er chefen din hjerne. Og du slipper ikke.


Næste dag vågner du omtåget. Du tror du har drømt. En af de hårde. Men den virkelighed, der sidder i sindet, mærker du også i kroppen. Din krop vejer som et ondt år. Dit hoved er tungt. Skuldre og nakke frosset fast som en isklump, der ikke vil slippe sit greb. Et øjeblik mindes du ungdommens fester, som dagen derpå efterlod de samme spor. 


Men du har ikke været til fest. Det minder din trofaste ven dig om. Din hjerne har allerede indtastet advarslen: Er du klar til resultatet i e-boks om X dage…. X måneder?


Din ven passer på dig og sender tropperne ud.





VBT - Vores Børns Trivsel takker Karina Bundgaard mange gange for tilladelse til, at publicere hendes tekst på vores blog.


Foto: Pixabay.com

søndag den 16. maj 2021

EN FORVALTNINGSDOMSTOL VIL HØJNE RETSSIKKERHEDEN I SOCIAL SAGER

© VORES BØRNS TRIVSEL


Kommunerne skal kunne dømmes ved fejlbehandling. De skal kunne stilles til ansvar ligesom alle andre.

Med en Forvaltningsdomstol i Danmark vil vores retssikkerhed blive højnet. I dag går anke (klage over afgørelse) til Ankestyrelsen. Ankestyrelsens afgørelse kan mere ses som en vejledning til kommunen, om kommunens afgørelse var korrekt eller ej. Kommunerne følger langt fra altid Ankestyrelsens afgørelser. Det har ingen konsekvens for kommunen, - kun for borgeren. Børn er fx blevet hjemgivet af Ankestyrelsen, men kommunen fastholdt dem anbragt, eller hjemgav og anbragt i en ny anbringelse, så hele systemet skal igennem igen. 

Social sager handler også om merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, støtte tiltag, bevillinger til kugledyner, behandling og meget mere. Alt der hører under Serviceloven.

Ankestyrelsen omtales også "Blåstemplingscentralen", fordi de meget læner sig op af kommunernes udtalelser mere end fx læge udtalelser, dokumentation mm.

Derfor vil mange gerne have udskiftet Ankestyrelsen med en domstol. En Forvaltningsdomstol. Med en sådan vil det ikke bare være en afgørelse, men en DOM. En dom skal følges ellers har det konsekvenser fx i form af bøder. Nu når man ved hvor meget økonomien vægter i de afgørelser kommunerne træffer, så vil det formentlig få dem til at stramme op, og overholde loven bedre end i dag. Vi har da lov at håbe, for sådan som retssystemet er i dag, er det et skuespil, så folk tror vi har en sikkerhed. Det har vi ikke. I socialsager er der hverken bevisførelse, vidner eller nævninge. Der er et panel i B&U udvalget. Der er et panel i Ankestyrelsen, og der er 3 dommere i Byretten, som ikke engang kigger på om loven er overholdt. I byretten træffes også beslutning om, hvad de finder bedst for barnet, altså udfra de fejlagtige papirer de ofte sidder med. Kommunens papirer Selvom man har advokat på, gør det ikke den store forskel.

Der er stillet Borgerforslag om at etablere en Forvaltningsdomstol, så kommunerne kan få DOM, de skal følge, og de kan stilles til ansvar for fejl.


Vi må stærkt opfordre til at underskrive. Det er mere vigtigt nu end nogensinde før. Det tager 2 min med dit NemID (Nøglekort). Du kan læse Borgerforslaget herunder.


BORGERFORSLAG:


Forvaltningsdomstol i Danmark NU

ID: FT-06440
Vi kræver at der kommer en forvaltningsdomstol, der kan sikre at de offentlige instanser ikke begår overgreb overfor danske borgere.
Vi kræver større retssikkerhed, lydhørhed, hjælp til værdige liv og samarbejde for individet - i stedet for obstruktioner, restriktioner og sanktioner.
Under henvisning til Den europæiske Menneskerettighedskonventions art. 13, adgang til effektive retsmidler, mener vi at den danske befolkning dagligt bliver krænket, idet vi henviser til den fulde ordlyd: 'Enhver, der krænkes i de ved denne Konvention anerkendte rettigheder og friheder, skal have adgang til effektiv oprejsning for en national myndighed, uanset om krænkelsen er begået af personer, der handler på embeds vegne.
"Retssikkerhed, begreb, som anvendes til at karakterisere den retlige regulering, der skal sikre borgernes rettigheder. Retssikkerhed er især vigtig på retsområder, hvor offentlige myndigheder tillægges beføjelser til at foretage indgreb i borgernes retsforhold, anvende magt eller til at kontrollere borgerne." (lex.dk)

"Forvaltningsdomstol, I de fleste vesteuropæiske stater findes to sideordnede domstolssystemer: Almindelige domstole, der behandler straffesager og afgør tvister mellem borgerne, og forvaltningsdomstole, der afgør tvister mellem forvaltningen og borgerne. Forvaltningsdomstolenes dommere er som de almindelige domstoles uafhængige, men de rekrutteres fra kredse, der er fortrolige med forvaltningsforhold. Processen for forvaltningsdomstole præges endvidere af større indsats fra domstolen end sædvanligt ved de almindelige domstole." (lex.dk)

Vi oplever i dag en større og større frustration og utilfredshed blandt mange danske borgere, fordi de føler sig tilsidesat, overhørt og umyndiggjort i deres sager mod det offentlige.
Det være sig handicapområdet, anbringelsesområdet, ældreområdet, familieretshuset, psykiatrien, jobcentre, sygemeldte - ja stort set hele social- og sundhedsområdet. Men det gælder også små selvstændige og iværksættere, som dagligt kæmper mod regler der bruges konsekvent uanset om du er et kæmpe foretagende eller en en-mands virksomhed. Det opleves ved hvor svært det er at få ophold til sin ægtefælle/kæreste fra udlandet, til trods for at de følger alle regler. Dagligt føler borgerne sig modarbejdet fremfor hjulpet. Det har kæmpe store psykiske og økonomiske konsekvenser for de enkelte, og er dagligt med til at nedbryde allerede udfordrede danskere.
Det er uhyggelige og sammenfaldende historier der høres bredt fra hele landet.

*De offentlige instanser opleves som magthavere der implementerer deres egen agenda og at regler bliver bøjet ud fra hvad der kan spares økonomisk på den enkelte borger.
*Borgerne i Danmark oplever ganske enkelt ikke, at de bliver lyttet til og behandlet som individer.
*Borgerne oplever egenrådige sagsbehandlere og socialrådgivere, som ofte ikke har den faglige baggrund på de enkelte områder, eller som er pålagt fra deres foresatte at se bort fra almen lovlig praksis.
*Borgerne oplever helt lavpraktisk at det ofte er den enkelte medarbejders holdning og fornemmelse, der giver sig udtryk i deres handlinger.
*Borgerne oplever at læger, psykologer og behandlingsområder generelt ikke bliver lyttet til og taget i betragtning.
*Borgerne føler sig ikke hjulpet men mere chikaneret, da der ofte opleves økonomiske sanktioner overfor dem hvis de ikke er enige.
*Borgerne oplever at lovgivningen ikke bliver fulgt i forhold til hvem, hvornår, hvordan og hvor meget man har krav på at blive informeret og hørt.
*Borgerne oplever hvor svært og tidskrævende det er at få fuld aktindsigt, hvor langvarig processen gennem ankenævnet er, hvor ofte offentlige instanser får ekstra lang snor trods påbud.
*Borgerne oplever kæmpe udfordringer i familieretshuset, hvor det ofte går for langsomt eller for stærkt. Hvor ikke alle føler sig hørt, og der fornemmes en bias i mange tilfælde.
*Borgerne oplever at blive parkeret på sidelinjen uden indflydelse og med ofte uforståelige tiltag med lange og nedbrydende tidsintervaller.
*Borgerne føler at de bliver kriminaliseret, mistroet. De føler sig overvåget og mistænkeliggjort.
*Borgerne oplever at blive kriminaliseret når de føler sig uretfærdigt behandlet. Mange har fået direkte forkerte diagnoser og påstande skrevet om sig, og trods beviser for det modsatte bliver det ikke ændret i deres papirer. Der er blandt andet lavet ulovlige forbud mod at optage møder i næsten alle landets kommuner samt forbud i danske retssale, hvorefter mange slet ikke kan genkende et mødereferat.

Det kan simpelthen ikke passe at vi har et samfund som Danmarks, hvor borgere føler at vi bliver mere modarbejdet når vi søger hjælp, fremfor at blive hjulpet.
Forslag stillet af:
Helle Kirkegaard BachmannFaaborg-Midtfyn
Medstillere:
Antoni Hendrik StannovFredensborg
E-mail: toni.stannov@gmail.comTlf.nr.: 52195618
Kjersti BullSvendborg
Helena Stauenberg BendtsenNordfyns
E-mail: stauenberg@yahoo.dkTlf.nr.: 42940044

lørdag den 15. maj 2021

'BØRNENE FØRST' HAR FÅET BRED OPBAKNING. FØLER DU DIG SIKKER?

© VORES BØRNS TRIVSEL



Da Mette Frederiksen stillede op til folketingsvalget, udnævnte hun sig som "Børnenes Statsminister". Hun fremlagde et mål om at tvangsfjerne op mod 50.000 børn, i modsætning til de ca. 14.000 der har været de seneste år.

Mange jublede. Endelig var der nogen som turde gøre det. Jubelen hang selvfølgelig sammen med, at vi alle gerne vil hjælpe udsatte og sårbare børn, og for nogle vil det være væk fra deres familie.

Det er jo ikke vores børn tænkte de fleste nok. Det er de andres. Dem som ikke kan passe ordentligt på deres børn, og så fortjener de heller ikke at have dem.

Vi der allerede havde sager pga. vores børn med funktionsnedsættelse blev meget bekymrede for de udmeldinger. Tvang fører sjældent noget godt med sig, og selvom børn lever i dysfunktion er det ikke altid bedre at fjerne dem. Hele  familien skal hjælpes på fode. Når børn fjernes flytter man ofte problemet, for der er ikke uden omkostninger at være et anbragt barn. Det giver for rigtig mange traumer, og tidligere anbragte får ikke samme muligheder i voksen livet, som andre. De har lavere uddannelse, nogle mangler helt folkeskolens afgangsprøve, og en del kommer i kedeligt selskab og kommer ud i et misbrug.

Nu har Mette Frederiksen lagt kortene på bordet. Sammen med de mange flere tvangsfjernelser ønsker hun også flere bortadoptioner - ved tvang fra fødslen. Allerede i svangerskabet skal det kunne besluttes at tvangs-bortadoptere det ufødte barn, så det undgår en midlertidig pleje. Baby kan derfor fjernes lige fra fødsel og overdrages til de ventende adoptiv familier. Med andre ord, de biologiske forældre får ikke en chance for at vise deres forældre evner.

Det er kun de i de værste tilfælde.

Mon dog?

Sagsbehandlingen i Danmark er så fejlbehæftet, at vi egentlig ikke kan kalde os en retsstat. Den er tilfældig og styret af kommunernes økonomi. Den familie der kan beholde sine børn i den ene kommune, for frataget deres i en anden kommune selvom årsagen er den samme. Forøvrigt skal ingenting bevises mere, det skal blot sansynliggøres.

Anbringelses området er styret af penge, der skifter hænder og giver mange arbejdspladser. Kommunerne er ikke kompetente nok til at vurdere de børn med handicap og andre funktionsnedsættelser. Det ses allerede tydeligt i vores sager. 

Ankestyrelsen omgjorde i 2019 over 50% af børne handicap sagerne. Oveni er der flere skyggetal. Bl.a. de mange familier der ikke har overskud til at køre en ankesag, dem som ikke har fået afgørelsen og vejledning i deres klage ret, og dem som taber til trods for, at alle papirer bakker forældrene op. 

Børnesagerne er komplekse. Det er ikke bare gode og dårlige forældre. Det er ikke kun 2 kasser at sortere i

Alle skal behandles ordentligt. 

Hvis vi fortsat skal kunne kalde Danmark for en retsstat kræver det at loven overholdes, og retssikkerhed gælder alle. Ikke kun de udvalgte. Dem som Staten har parkeret i OK kassen. 

Nu skal børnene høres og inddrages. Det skal har de skulle i forvejen, blev det bare kun, hvis de havde samme holdning til forældrene som familie afdelingen. Var de ikke enige, blev de ikke hørt. Er forældrene ikke enige med familie afdelingen, så er de usamarbejds villige og mangler mentaliserings evne. Selvom mange der bruger ordet i deres papirer ikke ved, hvad ordet dækker. Det er  et meget brugt ord, hvis man vil stille andre udenfor i deres eget og deres børns liv.

Mange af de tiltag var der allerede, men blev ikke brugt. Det var ikke loven der var noget galt med, som sådan, det er forvaltningen af den. Elastik paragraffer, der kan drejes stort som man vil, det handler bare om lidt kreativitet.

Hvis ikke der bliver set på autorisation til sagsbehandlere, retssikkerhed, bevisførelse og Ankestytelsens blåstemplinger, så vil vi kun se endnu flere grove fejlsager. Sager som vores. Vi kan ikke engang sige åbent at vi har eller har haft tvangsanbragt barn, for straks for vi at vide, at i Danmark fjerner man ikke børn uden en rigtig god grund, så hvad har vi gjort mod vores børn? Hvilket misbrug har vi? Slog vi? 

Vi lærte at tie.

Nu vil andre familier som os, der har børn med handicap eller anden funktions nedsættelse opleve de samme svigt og overgreb fra kommune og stat. Nu er vi pludselig blevet til familier med sårbare og udsatte børn, der skal holdes ekstra øje med. 


Skyd først og spørg senere.

De mange underretninger sider løst i børnehaver og skoler. Nogle sender underretning uden at have talt med forældrene eller forsøgt at finde løsninger selv. Fejlagtigt tror se fleste at en underretning hjælper, men i langt de fleste tilfælde bliver der bare snebolden der starter en lavine.

Det har været sådan, at en tvangsanbringelse kun var sidste løsning, når der havde været forebyggende indsats. Med Børnene Først loven, vil anbringelse være en forebyggende indsats i sig selv, og altså noget man hurtigere kan sætte i værk. Det er blevet brugt ulovligt i årevis, med Børnene Først bliver det lovligt.

Vidste du, at der ikke er bevisførelse, vidner og nævninge i Byretten i en børnesag? Ellers ved du der nu, og du kan sikkert selv regne udfaldet ud.

Det er en skræmmende fremtid for børnefamilier her i landet, især for familier som os, der har børn med funktionsnedsættelse. 

//ADM.Team.VBT ©


STØT meget gerne Borgerforslaget FORVALTNINGSDOMSTOL NU. Brug 2 minutter sammen med dit NemID, og du vil være med til at komme i mål med de 50.000 stemmer, det behøves for at få forslaget taget op i Folketinget.


https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-06440&fbclid=IwAR2r71Y8VBgN1dfUqq9NGHu2mtKbhUhrE4uS_pJU_mCLez8pTbdi_pyxphY



Del gerne via knappen herunder 

👇

torsdag den 13. maj 2021

FØLER DU DIG SOM EN UDSAT OG SÅRBAR FAMILIE?

© VORES BØRNS TRIVSEL



Betragter du dig selv og din familie som SÅRBAR?

Med den nye lov "Barnet først" er det ikke nok at klappe i hænderne og tænke det er en hjælp til børnene. For hvilke børn er det man vil fjerne med tvang? Nu vil man også have at en (tvangs)fjernelse er en forebyggende indsats og ikke en sidste nødløsning. Omvendt kan man sige, at det har været brugt ulovligt i mange år, men nu bliver det lovliggjort.

Under de SÅRBARE FAMILIER, der skal spottes og sættes ind overfor, er andet en familier med misbrug. Der er en del om gravide, og nu skal alle familiens børn undersøges, hvis det ene mistrives. Desværre mistrives mange sensitive børn i skole og børnehaven. De holder sammen på sig selv og braser sammen af overstimulering hjemme. 

PROBLEM I HJEMMET.

Jeg har skrevet om det før. Hvordan mistrivslen udenfor hjemmet drejes til at være problemer i hjemmet.

Desuden er der kæmpe stor forskel på mistrivsel og misrøgt, men der skeles ikke i sagerne på kommunen, om det er det ene eller andet. Jeg har sågar mødt en sagsbehandler der mente, at børn ikke måtte være kede af det eller græde. 🥺 Altså det er en del af livet. Vi er ikke altid glade, det er helt naturligt, men blev problematiseret til, at så var forældrene ikke gode nok til at få deres barn i trivsel.

Det handler overhovedet ikke om hvem du og din familie er. Det handler om hvem den sagsbehandler er, som modtager underretningen. Hvilken barndom har denne selv haft?

Vi vurdere altid udfra egen "rygsæk" og erfaringer, og desværre er der mange som har haft en dårlig barndom, som vælger at blive socialrådgivere for at hjælpe børn, som de ikke selv blev. Men hvad havde de selv ønsket? At blive fjernet måske.

Jeg spurgte af nysgerrighed en socialrådgiver studerende, om hun ville spørge sine medstuderende. Langt de fleste kom fra dysfunktionel familie og ville ud og arbejde i familie afdeling og redde børn fra forfærdelige familier. Hun kom selv fra en dysfunktionel familie, havde selv været fjernet, og havde indsigt nok til at vælge familie afdelingen fra. Netop fordi det er et svært område, hvor man vælger hvilket liv barnet skal leve med resten af deres liv. Et kæmpe ansvar, der tages alt for let på. 

De udsatte og sårbare familier. Ord der bruges hele tiden, og som alle ligger noget forskelligt i.

Er du en af dem? Nej, det er du nok ikke.

KKR's(*) liste er lang, et af afsnittene er dette:

Fysiske  og  psykiske  helbredsproblemer 
👉 Psykisk sygdom, herunder  også  tidligere  eller  aktuel  spiseforstyrrelse
👉 Fertilitetsbehandlede 
👉 Handicappede  med funktionsbegrænsninger

Blev du en sårbar familie nu, en af de familier der skal holdes ekstra øje med? 🥺

//ADM.Team.VBT ©



*KKR er en del af KL's politiske organisation og er et samarbejde mellem kommunalbestyrelserne om retning og linje i de opgaver, hvor et samarbejde på tværs er en fordel. KL har ét KKR i hver region. Alle borgmestrene er fødte medlemmer af et af de i alt 5 KKR. Desuden er et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer medlem af hvert KKR, så sammensætningen afspejler valgresultatet ved det seneste kommunalvalg i den pågældende region.
*


Du kan dele via 👇

mandag den 8. april 2019

AWARENESS HYPERHIDROSE

Kære følgere på VBT - VORES BØRNS TRIVSEL

Vil I hjælpe Johanne med at gøre opmærksom på, hvad hendes medfødte sygdom går ud på.

Johanne er tvangsanbragt på 3. år fordi Københavns Kommune nægter at se hendes sygdom som et handicap. De mener det er opstået i hjemmet og at hun bare skal arbejde sig ud af det.

Hjælp Johanne med oplysning. Hjælp hende hjem i trygge rammer.

AWARENESS - HYPERHIDROSE

BONUS INFO OM DIAGNOSE:

Kim-Henrik svetter så mye at han damper af Lisbeth Fauske Løland
https://www.nrk.no/livsstil/kim-henrik-svetter-sa-mye-at-han-damper-1.14373191

Kim-Henrik Facebook film
https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=514692925719803&id=68472278618

Hyperhidrose foreningen
Http://hyperhidrose.dk

TV 2 ECHO
https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=2002118109876063&id=1562437520510793

Hyperhidrose info
Https://hyperhidrose-info.blogspot.dk

Deles ud af lukkede facebook grupper ved at trykke på foto, så fremkommer deleknap.

Du kan læse mere om Johannes sag på:

Https://moralsk-slitage.blogspot. dk

Https://jeg-vil-hjem.blogspot. dk

Vi takker for jeres hjælp <3


#hyperhidrose
#sved

lørdag den 6. april 2019

AWARENESS - Idiopathic Ketotic Hypoglycemia.

Artikel af: Danielle Drachmann

Our story

Issues with multitasking, excessive activity and restlessness, poor planning and disorganization, lack of focus, issues with memory loss, issues with on-going depression and years of issues with the eating disorder bulimia. At some point I was a mental wreck.

The psychiatrist had no doubt; I suffered from ADHD. I was doped with such high levels of Ritalin (methylphenidate), I was admitted to the hospital. They suspected cancer, but it turned out my condition was a reaction to an overdose of the medicine my psychiatrist gave me.

I then made the decision to stop my ADHD medical treatment, and three months later I became pregnant with our son Noah.

Noah was born with HI. He was 2 days old, when we were admitted with a blood sugar at 0,8 mmol. After 4 weeks with 50% glucose, he became strong enough to nurse, and the doctors told us he had outgrown his transient HI. We came home, and tried to start a normal life, with a baby who screamed whenever he wasn't eating. He screamed so much that the hospital got us an appointment for him at the infant psychiatrist. In his first year he was seen by the neuro team, to ensure Noah was not brain damaged from his transient HI at birth. He developed perfectly according to their scale, and they calmly told us not to worry at all.

Even though he did scream, whenever he didn’t eat…

Little did we know; something was so very wrong. When Noah was 17 months old, and big brother to 6-week-old-Savannah, he had a seizure one morning. The paramedics measured his blood sugar to 1,2 mmol. Sadly, for Noah, and us, Noah was admitted in the weekend, where there is a lack of hospital staff. We were told to come in a few months later to do a safety fast. We took Noah and a glucose monitor home, terrified that our child might die in our care, before the fasting test.

A week later, Noah got admitted with a blood sugar at 2,6 mmol. The hospital decide to do an emergency fasting test. Finally, Noah gets transferred to the HI specialist Henrik Thybo Christesen at Odense University Hospital, Denmark. After a long time with genetic testing, Noah gets the diagnose: Idiopathic Ketotic Hypoglycemia. Translated into human language; Low blood sugar with ketones, with no known genetic cause.

When Noah was diagnosed, I was finally able to focus on baby Savannah, who had nursed every 30 min all 17 month she had lived. One night, she was admitted with high ketones and a bloodsugar at 3,7 mmol. The pediatric endocrinologist told us to just give her some more food.

Yeah... Right... My 17-month-old girl with thighs as big as her tummy, was starving. No, I did not buy in to that. Not by a long shot...

I reached out to Henrik Thybo Christesen, Noah’s doctor. He gave Savannah a Dexcom (continuous glucose monitor), and asked me to cut down on her nursing at night time, to see how her body would react. Savannah reacted the very first night, and was admitted with an ambulance.... Savannah is now diagnosed with idiopathic ketotic hypoglycemia, just like her brother.

And me. I am not an ADHD patient - even though many of my symptoms are similar. I am a ketotic hypoglycemia survivor, and at mother of two warriors, fighting a disease most doctors know nothing about. With their tubie (g-tube) and their magic button (Dexcom, CGM) they take on life with an enthusiasm and passion I can only admire.

Our hope of a cure, a treatment and a patient society quickly crashed, when we discovered how little knowledge there was about ketotic hypoglycemia. Luckily, we heard about Congenital Hyperinsulinism International, and this became our safety zone of likeminded families and specialists from all over the world.

Even though we don’t produce too much insulin like the HI patient, our symptoms are very much alike. Low blood sugar, caused by too much insulin, or low blood sugar caused by an unknown metabolic disease, is still the same life-threatening hypoglycemia.

I will make an effort to unite the forces of the great team of patients, families and specialists behind Congenital Hyperinsulinism International, and all the families living with ketotic hypoglycemia around the world.

To all of you parents who cried like me when you realized that the doctors believed you didn’t feed your child. To all of you parents who cried when genetics testing came back without an answer, and to all of you parents who everyday are fighting to normalize the Daily Life, of a rare disease child:


You. Are. Not. Alone




Best regards, 

Danielle Drachmann


#IdiopathicKetoticHypoglycemia

torsdag den 22. november 2018

VISO KØBER DERES EKSPERTISE UDE I BYEN

© VORES BØRNS TRIVSEL




I Danmark sættes VISO på komplicerede sager, og de betragtes som en special enhed. Når ingen andre kan finde hoved og hale i sager og sygdomme, måske ikke engang special læger, ja så kontakter man VISO. Socialstyrelsens specialister. 
Hvad de færreste nok ved er, at de køber deres ydelser ude i byen, fx hos sådan en her! 

Når så der forelægger en rapport fra VISO, så vil forvaltningen bare ikke fravige den, hvis den vel at mærke giver forvaltningen ret.

Her er specialisten altså blot en socialrådgiver, som skal være dygtigere end en speciallæge i sager om fx sjældne sygdomme.

VISO er skrivebords arbejde. Behandlet udfra sagsakter, ofte i en rodet og kompleks sag, der er løbet af sporet i forvaltningen. I mange tilfælde møder VISO, hverken barn, forældre, skole eller andre der kender til barnet.

I nogle tilfælde går de direkte mod tidligere anbefalinger og udtalelser, fra dem som kender barnet barnet og familien.

I nogle tilfælde får barnet hjælpen, i andre bliver VISO en modspiller.

Læs bl.a artiklen på DenOffentlige.dk, "Hjælp mit bosted ødelægger mig", om et bosted med VISO ekspertise, anbefalet af VISO selv, som på ingen som helst måde så den unges sygdom rigtig, mistolkede stort set alt, og anbefalede et "clean cut" med den trygge skole, venner og familie, direkte imod tidligere udredninger i psykiatrien, som havde udredt, at det ville skade den unge, både at være anbragt, og skilt fra sin mor. Den unge havde brug for trygheden ved sin mor.

Her på siden kan du læse artiklen om "Familie udsat for grov chikane af Københavns kommune". Hvor VISO bliver den direkte årsag til vanrøgt udført af Københavns kommune og flere bosteder, samt en ung der ikke fik lov at se sin familie. VISO anbefalede også at bostedet ikke skulle samarbejde med forælderen. I Københavns kommune er det vendt til at forældrene er samarbejds vanskelige. Til trods for dette fik forældrene et godt samarbejde op at køre, men det var helt og holdent moderens fortjeneste.



//ADM.Team.VBT©

Du kan dele via 👇 knapperne herunder.

Du kan læse flere indlæg, ved at trykke på coverfoto.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Følg os på Facebook

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO
Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO