lørdag den 11. juni 2016

CASE 4.3

_________________________________________
Cases


Åbent brev til politikerne i Rødovre Kommune

Kære Jette Egholm og Rødovre Kommunalbestyrelse

Tak for dit svar til mig på mit åbne brev til Rødovre Kommunalbestyrelse af 25. november 2015 i Rødovre Lokal Nyt. Det undrer mig, at det politiske niveau vælger at pålægge dig opgaven med at svare mig.

Brevet er netop en udløber af den kritisable sagsbehandling i din Børne- og Kulturforvaltning, hvor vi som forældre er blevet taget alt andet end alvorligt, da vi i 2013 henvendte os til Jer omkring en episode med et fysisk overgreb begået mod vores søn af en lærer på Hendriksholm Skole.

Skolechefen, ansat under dig, forhindrede os personligt i et samarbejde med Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning, selv efter flere henvendelser.
Sidenhen blev vi også nægtet SSP samarbejde, selvom politiet opfordrede os til dette. Dette var henblik at få klarlagt det præcise hændelsesforløb, - at barnets tarv og trivsel bliver tilgodeset, at der blev udført konfliktløsning mellem barn og lærer og dermed genopbygget det respekt- og tillidsforhold imellem skole og hjem, som er så vigtigt og grundlaget for, at vi trygt kan aflevere vores barn i skolens varetægt.

I stedet fik det store omkostninger – ikke bare for samarbejdet med skolen, hvor den pågældende lærer mistede sit job, men også for vores dreng, der mistede tilliden til sine voksne omsorgspersoner i skolen, ligesom vi som forældre ikke længere turde sende ham i skolen, fordi vi så hvordan han isolerede sig og blev hæmmet af oplevelserne. Han har nu været ude af skolesystemet i 1 år og 2 måneder. Selve hændelsesforløbet skete for over 2 år siden, og er aldrig blevet løst. Skolens egne nedskrevne retningslinjer er heller ikke fulgt. Vi undrer os stort over forløbet.

Derfor føler vi os nødsaget til, at henvende os til det politiske niveau, da vi føler vore rettigheder som borgere i Rødovre Kommune er trådt under fode af skolen og det forvaltningsmæssige niveau, som du Jette Egholm repræsenterer i din egenskab af Børne- og Kulturdirektør. Og derfor kan vi ikke godtage et svar alene fra dig uanset hvem i kommunalbestyrelsen der har pålagt dig at svare os på deres vegne.

Vi har hele tiden ønsket, at skole og skolechef efterlever egne retningslinjer og tilgodeser vores barns tarv og trivsel – især i en situation hvor der er tale om et decideret voldeligt overgreb mod en mindreårig. Børne- og Kulturforvaltningen har også taget både skolens og skolechefens parti igennem forløbet, men vi glæder os da, om nogen, som der skrives i brevet, til et fremtidigt samarbejde med ”gensidigt respekt og tillid til hinanden”. Som I kan se af ovenstående har myndighederne her en opgave her for at reetablere det tillidsfyldte samarbejde.

Jeg mener at sagen er principiel for eventuelle fremtidige sager og dermed kan danne præcedens.

Med venlig hilsen

Berith Zenia Fagergaard






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Følg os på Facebook

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO
Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO