lørdag den 4. juni 2016

KORRESPONDANCE MED SKOLECHEF I VIBORG KOMMUNE

Mor til 4



Kære (Mor til 4)

Du har rettet henvendelse til B&U med en række oplevelser – og spørgsmål vedrørende inklusion – og ikke mindst vedrørende jeres barns skoletilbud på xxxxskolen. Denne sag er overgivet til mig, som ansvarlig for skoleområdet i Viborg Kommune.

Jeg har talt med såvel skolens ledelse, samt psykolog xxx xxxxxx, og konstaterer, at der er aftalt et møde onsdag d. 22. juni kl. 9-10 på rådhuset. Jeg deltager i dette møde, og vil bede jer om, at afsætte tidsrummet kl. 10-11, hvor jeg gerne vil tale med jer, om de spørgsmål I rejser i brevet til B&U.

Jeg ønsker, at vi får skabt det bedste tilbud til jeres barn – i et tæt samarbejde om de beslutninger, der træffes på møder mellem skole, PPR og hjem.



Med venlig hilsen
xxxxx xxxxxxxxx xxxxxx
Skolechef

_____________________________________________________



Hej Xxxxx


Jeg må orienterer dig om, at jeg ved kommunalbestyrelse har anmodet om hjemmeundervisning for xxxx.


Vi ønsker ikke at deltage i flere møder vedr denne sag. Derimod ønsker vi svar på vores spørgsmål og gerne skriftligt, da jeg har brug for at kunne læse, reflekterer, undres osv over svarerne.


Kampen med xxxxskolen, PPR mm slutter for vores vedkommende. Vi orker ikke denne magt kamp længere.


Der lå en aftale om udarbejdelse af sensorisk profil den 31.5.2016 med fysioterapeut fra PPR, denne er netop aflyst. Jeg har svært ved at finde forståelse for denne beslutning, idet det er yderst relevant, at xxxx får den stimulering/træning han muligvis har behov for, hvilket den sensoriske profil skulle belyse.


Vi har som familie været nød til at stoppe op og overveje, hvor vi fremadrettet skal ligge vores fokus/kræfter og valget har egentlig ikke været svært, for noget er mere værd at bruge energi på end andet. xxxxx er for os det vigtigste, derfor endte vores valg her og vi vil for en periode formidle hjemmeundervisning.


Jeg er meget mærket af vores oplevelser og mest af alt meget uforstående over, hvordan man i det danske samfund kan blive behandlet.


Jeg har om lidt en tid ved en folkeskolelærer vedr den fremtidige undervisning.


PS det skrevne er overhovedet ikke gennemtænkt velovervejet eller lign. Det kommer fra en moders hjerte.


Mvh
xxxxxxxx


_____________________________________________________



Hej

Jeg vil i så fald gerne foreslå et nyt mødetidspunkt tirsdag d. 7. juni kl. 14-15, hvor så alene jeg deltager. Mødet finder sted på Rådhuset.

Hjemmeundervisning er en særdeles kortsigtet løsning for xxxx, der har stort behov for at være sammen med jævnaldrende i en stærk leg- og læringsdag, så vi skal gerne have etableret et langsigtet tilbud til jeres søn.

Jeg beklager meget, at de planer, der er opstillet i samarbejde mellem skole, PPR og hjem ikke har givet de nødvendige forudsætninger for, at xxxx har kunne komme i gang med skolen.

Dette vil jeg gerne drøfte med jer. I mødet skal jeg ligeledes forsøge at besvare de spørgsmål, du stiller.

Med venlig hilsen

Skolechef






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Følg os på Facebook

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO

Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO
Se mere om (manglende) retssikkerhed i Børn / Unge sager (Siden er ikke vores) TRYK PÅ FOTO